De fleste kvinder, der har været gravide kender det - bedst som man nyder at maven vokser med en dejlig baby indeni, opdager man, at det ikke kun er maven, der er vokset. Bagdelen er pludselig blevet på størrelse med en ladeport og hagen er blevet til to. Hvad gør man?? Det kan være virkelig svært at få sat gang i et vægttab efter fødsel.
Tab dig efter fødslen
Først og fremmest skal du ikke gå på kur så længe du er gravid med mindre din læge direkte har ordineret det. Det er faktisk meningen, din krop skal tage fedt på under en graviditet. Den skal bl.a bruge fedtet til den efterfølgende amning.
Når du så HAR født kan du begynde at overveje at skille dig af med nogle af de overflødige kilo. Så længe du ammer, skal du passe på med at gå på kur. Amning kræver virkelig meget af kroppen. Jeg har ladet mig fortælle at det svarer til at løbe 10km per dag, når man ammer, så der er ikke noget at sige til, at kroppen har brug for lidt overflødigt fedt. Det siges også, at hvis du går på kur, mens du ammer, vil affaldsstofferne fra det fedt, du taber ende i mælken og det er bestemt heller ikke vejen frem.
Sådan gør du
Først og fremmest skal du fokusere på maden. Når du går hjemme på barsel og har mange nætter med alt for lidt søvn, vil din krop virke som om, den har brug for sukker og det er rigtig, rigtig nemt at falde i den fælde. Ikke nok med, at din krop virker som om, den har brug for det, men det er desværre også bare så nemt at tænke, at du jo helt sikkert har fortjent det der stykke chokolade, fordi det er hårdt at have en lille baby.
Lad dig ikke narre - din krop har ikke brug for alt det sukker og det vil du opdage, hvis du giver den noget andet og godt at arbejde med.
Lad være med at tænke over, hvor mange kalorier du spiser. Tænk i stedet på, hvad din krop har brug for af gode ting og hvad din baby, gennem mælken, har brug for af gode ting. Det tager fuldstændig fokus fra, at du hele tiden vil tænke, at du er på kur og bare dét er nok til, at du har større chance for at kunne tabe dig.
Som nævnt før, skal du give din krop noget godt at arbejde med. Du ved sikkert allerede, at grøntsager er super gode for dig. Sammen med grøntsager skal du spise noget kød. Det behøver ikke være magert kød. Har du lyst til en god, rød bøf, så spis sådan en. Endelig skal du spise nogle kulhydrater og her er det vigtigt, du spiser den type kulhydrater, der betegnes som langsomme kulhydrater. Langsomme kulhydrater går langsomt i blodet, fordi din krop skal arbejde meget for at nedbryde dem. Netop derfor er de også rigtig gode til at bruge på en slankekur, fordi din krop forbrænder fedt, når den skal arbejde så meget for at nedbryde kulhydraterne.
Hvad er det så for nogle kulhydrater sådan helt specifikt, du må have lov at spise? De aller bedste, du kan spise er:
- Bønner
- Linser
Både bønner og linser er bælgfrugter og netop bælgfrugter indeholder rigtig mange kostfibre, som er gode for dig.
Skal du gøre det helt optimalt for dig selv, skal du faktisk spise bønner/linser, grøntsager og kød til hvert eneste måltid. Det kan være rigtig svært - specielt når du i forvejen f.eks kører lidt på reserverne mht søvn osv., så kniber det med tiden el. lign., kan du i stedet vælge at spise en rugbrød til morgenmad. Det har ikke helt samme virkning at spise en rugbrød, men rugbrød er dog stadig godt for kroppen.
Stram dig op
De fleste har brug for at blive strammet op efter en fødsel. 9 måneder med en baby i maven tærrer altså på kroppen og selve fødslen kan også være ret hårdt for kroppen.
Det er især maveregionen og bækkenet, det går ud over, når du har været gravid og har født. Hvis du mærker på dine mavemuskler efter din fødsel, vil du faktisk kunne mærke, at de er skilt meget ad i forhold til normalen. Samtidig vil du også kunne mærke, at dit bækken er blevet slapt. Det kan du f.eks mærke ved, at du måske kommer til at tisse lidt, hvis du nyser eller måske har du generelt lidt svært ved at holde på vandet. Det kræver ikke så meget at det hele strammet lidt op igen, men det skal gøres over lang tid specielt, når der er tale om dit bækken. Bækkenøvelser er nemme at lave, men skal laves igen og igen og igen og....
Du kan nemt stramme din mave op med et par simple øvelser:
- Maveøvelser på stol
- Katten
Maveøvelser på stol Denne øvelse er nem at gå til uanset om du er på job eller hjemme.
- Sæt dig på en stol
- Skub numsen frem og læn dig lidt tilbage i stolen
- Løft knæene op til brystet
- Sænk derefter benene ned igen til fødderne er lige over gulvet
- Gentag så mange gange, du kan og slap så af ca 1 min før du klør på igen
Katten Den her øvelse er vi vist mange, der har prøvet en afart af i skolen og den er utrolig effektiv.
- Stil dig på alle fire og hold ryggen lige samtidig med, du kigger en smule nedad
- Pust alt luft ud af dine lunger samtidig med, du trækker navlen helt ind (jeg plejer at tænke på det som om, jeg trækker navlen helt ind til rygraden)
- Hold vejret og maven på denne måde i 8-12 sekunder
- Træk derefter vejret ind gennem næsen og pust langsomt ud, før du igen trækker vejret ind gennem næsen og gentager øvelsen
- Gentag øvelsen 10 gange