Det kan være et stort skridt at bestemme sig for at tabe sig. Du skal pludselig til at ændre en hel række af dårlige vaner og indføre en masse nye og gode vaner. Det kræver overskud og hvis slankekuren skal lykkes er du nødt til at være lidt på forkant med det hele. En god idé kan derfor være at lave en kostplan, der følger din nye slankekur, så du ikke skal stå i en travl hverdag og finde på, hvad du skal spise til aften.
Du har sikkert allerede fundet en masse gode opskrifter, der passer lige ind til din slankekur og de ser allesammen utrolig lækre ud, men pas på - de gode opskrifter kan faktisk være en show-stopper for din slankekur allerede inden, du næsten er begyndt. Det er ikke, fordi der som sådan er noget galt med opskrifterne og er du et rigtigt overskuds-menneske, der bare elsker at stå i et køkken, så skal du så absolut gå i krig med dem. Problemerne opstår, hvis du ikke lige passer ind i den kategori. Jeg har i hvert fald i mange tilfælde selv erfaret, at mange af de lækre opskrifter tager for lang tid at lave i hverdagen og ofte sidder der et surt barn eller to, der sørme heller ikke lige gider spise af den lækre mad. Derfor er det vigtigt, at du er realistisk omkring din kostplan, når du laver den. Måske er det bedre for dig, at du gemmer de gode opskrifter til weekenden?
Gode råd til en nem kostplan
Vi er alle forskellige og derfor vil vi alle sikkert have lige så mange forskellige krav til, hvad en god og nem kostplan rent faktisk bør indeholde. Du kan overveje følgende punkter, når du laver din kostplan:
- Billig
- Tidsbesparende
- Motiverende
- Børnevenlig
- Nytænkende
Billig Hvis du er ligesom mig, der godt kan lide at spare lidt i hverdagen, så der er flere penge til alt det sjove, så er det vigtigt, at du tager højde for, at din kostplan skal være billig. Det betyder bl.a at du bør vælge retter, der kan spise 2-3 dage og som ikke indeholder dyre ingredienser. Dyre ingredienser kan f.eks være en speciel type fisk eller en speciel type salat osv. Et andet godt råd er, at du skal lave din madplan efter, hvor du gerne vil handle ind. Dvs at hvis du handler i ét supermarked, kan det ikke nytte noget, at madplanen matcher et andet supermarked og at du derfor ikke kan få alle dine varer i det første supermarked.
Tidsbesparende Dette punkt er igen et punkt, jeg helt klart selv laver min kostplan i forhold til. Med fuldtidsjob, to små børn, en hund samt alverdens andre ting, der alt sammen skal gå op i en højere enhed er det alfa og omega, at min kostplan skal spare mig tid. Det skal den både mht indkøb og mht tiden, det tager at lave maden. Hvis det er vigtigt for dig, at kostplanen er tidsbesparende, så overvej at tilføje mad, der kan spises flere dage i træk, så det er nemt lige at varme, når du kommer sent hjem fra job. Overvej også at det skal være muligt at købe alt maden til kostplanen ét sted, så du ikke skal bruge flere timer på dine indkøb. Det er muligt, afhængig af dine prioriteter, at du så er nødt til at skifte dit favorit supermarked ud med et andet og det vil selvfølgelig i starten betyde, at det tager længere tid at handle ind, fordi du lige skal vænne dig til, hvor alting er placeret.
Motiverende Mange foretrækker, at de opskrifter, der indgår i kostplanen, skal være motiverende for at fortsætte vægttabet. For mange er det faktisk grundstenen for, at en slankekur og indførelsen af alle de nye og gode vaner skal lykkes. Selve maden skal simpelthen give lyst til, at man fortsætter sit nye liv. Hvis det er vigtigt for dig, at din kostplan er motiverende, så brug noget tid på at gå en masse opskrifter igennem, som du føler kan give dig en motivation til at fortsætte dit nye liv.
Børnevenlig Vi kommer ikke udenom, at hvis den nye og sunde mad skal kunne spises af alle i familien, skal den altså være børnevenlig. Det kan godt være lidt af en udfordring. Jeg har selv gjort det, at jeg kun laver små ændringer i børnenes mad i forhold til min egen mad (mine børn har ikke brug for at tabe sig). Det vil f.eks sige, at jeg serverer kød og grøntsager til alle, men jeg får f.eks bønner til, mens børnene spiser kartofler til. Overvej hvordan du kan gøre din kostplan børnevenlig - f.eks er en god omgang chili con carne lækker at spise for hele familien.
Nytænkende Det kan sagtens være, at du har lyst til at prøve noget helt ny nu, hvor du alligevel skal have indført en masse nye og gode vaner. Måske har du lyst til at lade dig inspirere mere af de forskellige køkkener i andre lande? Mange lande har jo i virkeligheden et ret sundt spisekort.
Når du har udvalgt hvilke punkter, der er vigtige for dig at tage højde for, når du laver din kostplan, skulle du gerne stå tilbage med en god kostplan, der er nem at overholde og som er realistisk for dig at overholde set i forhold til de udfordringer, du står overfor i hverdagen.
Slankekur med kostplan
Jeg har selv fulgt en super effektiv kur, der er nem at overholde. Til den har jeg lavet en kostplan, der er billig, tidsbesparende og børnevenlig. Du kan jo prøve den en uges tid og se om den er noget for dig. Jeg kan i hvert fald med garanti love dig, at du vil tabe dig, hvis du følger den.
Mandag | Tirsdag | Onsdag | Torsdag | Fredag | Lørdag | Søndag | |
Morgenmad | Kogte æg,tomater og linser | Kogte æg,tomater og linser | Tun, tomater og linser | Tun, tomater og linser | Tun, tomater og linser | Snydedag | Amerikansk morgenmad |
Frokost | Bønner med tun og hytteost | Bønner med tun og hytteost | Omelet | Omelet | Salat med laks | Snydedag | Linsesuppe med kylling |
Aftensmad | Chili con carne | Chili con carne | Kylling med chili | Kylling med chili | Tøm køleskabet | Snydedag | Tøm køleskabet |