Det er nemmere end du tror
Effektiv slankekur
Sanne 4/26/2015 9:23:04 PM

Kostplan til vægttab

Når du skal tabe dig, er det vigtigt, at du gør det så nemt og enkelt for dig selv som muligt. De to vigtigste råd i den forbindelse er at:

  • Have det på lager man skal og må spise
  • Spise varieret

Rådene kommer næppe bagpå de fleste, men derfor kan det stadig være en stor udfordring at skulle finde på noget god og inspirerende mad, når man har valgt at gå på slankekur. Derfor vil jeg i denne artikel vise dig en kostplan, som følger kurens retningslinjer, og gør det nemt og enkelt at tilberede maden i hverdagen, og endda at ordne en madpakke.

Mange af kostplanens opskrifter kræver en del forberedelse, men til gengæld kan de fleste fryses ned i portioner, så det er nemt at hive dem op af fryseren og varme op igen når de skal bruges. Orker du ikke at bruge tid på at lave en eller flere af retterne, kan de skiftes ud med nogle af de mere enkle retter, og så kan du vente til en dag hvor du har mod på at prøve med at lave de retter, der kræver lidt tid.

Lidt om morgenmaden

Til morgenmad er det vigtigt at få noget der mætter, så der er faktisk frit valg på alle hylder (indenfor kurens retningslinier) i forhold til, hvad du skulle have lyst til at spise. Vil du helst have noget der minder om ”rigtig” morgenmad, er æg og tomater rigtig gode, da de mætter meget uden at det minder om middags/aftensmåltider.

Ægget om morgenen kan evt. spises som blødkogt, men da salt ikke er så godt at spise, da det binder fedt og væske i kroppen, så prøv da i stedet for med f. eks paprika eller andre krydderier. Vær dog opmærksom på at mange krydderiblandinger som f. eks ”pommesfrites krydderi” og Aromat indeholder meget salt.

Har du lidt svært ved at spise bønner eller linser om morgenen, så prøv at spise dem kolde. Det gælder naturligvis også andre retter - en salat til frokost med kolde linser er faktisk fantastisk god.

Mellemmåltider

Hvad angår mellemmåltiderne er det ikke så vigtigt hvad du helt præcist spiser. Faktisk burde du ikke føle trang til at spise formiddag og eftermiddag hvis du overholder de 3 hovedmåltider, men det er altid godt for forbrændingen lige at blive holdt i gang, så spis det du føler for, men ikke mere end hvad der svarer til det, der står i kostplanen. Alternativt kan du slå mellemmåltiderne sammen så du spiser 4 gange om dagen, i stedet for 3 hovedmåltider + 2 mellemmåltider.

Husk grøntsagerne

Grøntsagerne spiller faktisk en utrolig vigtig rolle i dit vægttab. De er med til at holde dig mæt og spiser du den rigtige slags, vil de, ligesom bønnerne og linserne, også hjælpe til med at holde forbrændingen høj.

I mange af opskrifterne kan du sagtens skifte grøntsagerne ud med nogle andre end dem der står, hvis du ikke er så vild med dem. Et par enkelte tip omkring grøntsagerne:

  • Vælg grove grøntsager
  • Vælg grønne grøntsager

De grove grøntsager hjælper din forbrænding til at være høj. Grove grøntsager kan f.eks være gulerødder, hvidkål, rødkål, spidskål osv. Grøntsager, der ikke er grove, indeholder ofte meget vand og kroppen har derfor nemt ved at optage dem. Det betyder, at den kun behøver at holde forbrændingen oppe kortvarigt.

De grønne grøntsager har vist sige at være rige på antioxidanter, som kan hjælpe med et vægttab og på klorofyl, der bl.a kan hjælpe med at beskytte mod visse former for kræft.

I de blandede salater bestemmer du selv hvad du vil have i af kød eller om du vil spise noget kød ved siden af i stedet for at blande det i salaten. Alternativt kan du bruge rester fra dagen før og spise til salaten eller helt bare spise resterne kolde (eller varme) på madpakken.

Tips og tricks til kostplanen

Der er lidt for alle i kostplanen, og er der noget du ikke kan lide, kan du sagtens spise den samme ret to gange på en uge, eller skifte nogen ud med nogle af de andre retter der ligger på siden. Derudover er der lagt fisk ind i kostplanen, og alle retterne til aftensmåltid er så forskellige fra hinanden, at du kan bruge kostplanen mange gange uden at gå tør i det.

Det er ikke så vigtigt om du vælger at spise bønner eller linser til de forskellige retter. Det vigtigste er, at du får det, og så bestemmer du helt selv derudover. I nogle af retterne er det angivet hvad jeg mener passer bedst til den enkelte ret, men det er blot hvad jeg foretrækker. En anden vigtig detalje i forhold til bønner og linser er, at det hele tiden er vigtigt at have nok kogte linser/bønner i køleskabet, så du ikke løber tør, og kommer til at spise noget andet i stedet for. Bønner og linser kan holde sig i køleskabet cirka lige så længe som kartofler, så du kan sagtens koge til nogle dage.

Mange af retterne kræver at du bruger 1 spsk olie til svitsning, men det skal du ikke være bekymret for. Det er sundt for kroppen at få lidt smørelse, når du ellers har skåret al fedtstof fra, så vær ikke bekymret for det.

En sund kostplan

Jeg vil ikke knytte så mange flere ord til kostplanen. Jeg har valgt ikke at tage lørdag med, da jeg betragter den som snyde dag. Bon appetit!

  Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Søndag
Morgen 2 æg, 1-2 tomater, 1 dl. bønner el. linser 2 æg, 1-2 gulerødder, 1 dl. bønner el. linser 2 æg, 1-2 tomater, 1 dl. bønner el. linser Omelet med rejer, linser og grøntsager 2 æg, 1-2 tomater, 1 dl. bønner el. linser Amerikansk morgenmad
Snack 1-2 gulerødder 1-2 tomater ½ agurk 1-2 gulerødder ½ agurk 1-2 tomater
Frokost Blandet salat med koldt, grillet svinemørbrad og 1 dl. bønner el. linser Blandet salat med rejer og 1 dl. bønner el. linser Grøntsagsstænger, kold kød og 1 dl. bønner el. linser Blandet salat med hytteost og 1 dl. bønner el. linser Blandet salat med kold (eller varm) chiligryde inkl. 1 dl. bønner Tomatsuppe med rejer og 1 dl. bønner el. linser
Aften Chiligryde Tomatsuppe med rejer og 1 dl. bønner el. linser Boller i karry med linser Hønsekødssuppe  Kylling med chili Wok i gryde med kylling, grøntsager og bønner el. linser

 

Hvorfor lave en kostplan?

Jeg har en veninde, der en dag spurgte mig om jeg havde nogle gode ideer til, hvad hun kunne lave til aftensmad. Det skulle gerne være både hurtigt og nemt. Ud over det var hun bare dødtræt af, at handle ind stort set hver eneste dag. Mit svar var naturligvis "Lav en kostplan". Det protesterede hun højlydt imod. Kostplaner er jo sådan noget sundhedsguruer og frelste bruger og hvor stor er effekten i virkeligheden af sådan en kostplan?

Jeg holder på, at en kostplan kan hjælpe dig utrolig meget i hverdagen, men kun hvis du laver den, så den passer præcis til dig og din hverdag. For mit eget vedkommende skal en kostplan være

  • Billig
  • Realistisk
  • Tidsbesparende
  • Brugbar for hele familen

Overholder du en sund kostplan til vægttab f.eks som den, jeg har vist i denne artikel, er der jo også en chance for, der samtidig ryger et par kilo af i forbifarten.

En billig kostplan

Jeg er desværre ikke en af de heldige med et pengetræ i baghaven og derfor holder jeg også øje med, hvad der bliver brugt af penge på mad i vores familie. Det betyder også, at hvis en kostplan skal fungere for mig, så skal maden kunne købes forholdsvis billigt. Det behøver maden bestemt ikke blive dårligere af. Du kan sagtens få frisk kød og grøntsager i discount butikkerne og ofte kan det faktisk være ret billigt at handle ind på nettet. Det koster godt nok typisk lidt at få maden leveret, men tænk på, hvad du sparer i forhold til ekstra ting, der sjovt nok altid ryger i kurven, når du normalvis er ude for at handle. Det kan nemt koste dig 100kr oven i hatten. Internettet tilbyder også tit forskellige kurve f.eks med grøntsager, hvor man så hver uge modtager en ny kurv med grøntsager i. På denne måde får man smagt nye grøntsager, man ikke normalt ville købe.

En realistisk kostplan

Vær realistisk, når du laver din kostplan. Lad være med at satse på en 5-retters menu mandag aften, hvor børnene er trætte og din bedre halvdel skal spille fodbold. Kig på familiens og dit eget skema og pas maden ind. Er der f.eks dage, hvor det giver mening, at du laver mad til to dage af gangen, så det er nemt at varme dag 2? Og er der dage, f.eks fredag eller lørdag, hvor det passer godt ind at prøve nogle helt nye opskrifter med lækker mad? Jo mere realistisk du laver din kostplan des større er chancen for, at du rent faktisk overholder den.

Tidsbesparende

Noget af det vigtigste for mig ved at lave en kostplan er, at den kan spare mig en masse tid. Faktisk kan den spare mig tid på flere forskellige måder:

  • Mad til flere dage
  • Maden er besluttet på forhånd
  • Færre indkøb

Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at du sparer tid, hvis du laver din mad til flere dage. Det er utrolig hurtigt og nemt at varme maden igen dagen efter og i virkeligheden betyder det ingenting, at du skal lave dobbelt portion den første dag, du laver maden. Det tager stort set lige lang tid, mens der er masser af tid sparet dagen efter. Samtidig går det jo også ret godt i tråd med, at kostplanen skal være realistisk som nævnt tidligere.

Når du laver en kostplan, laver du den typisk for en uge eller to af gangen. Det betyder, at du hver dag ikke skal til at overveje, hvad du skal have at spise. Det har du allerede bestemt, da du lavede kostplanen. Det sparer rigtig meget tid og mange grå hår, for det er altså bare utrolig svært kl 17.00 at hitte på, hvad aftensmaden skal bestå af.

Endelig giver en god kostplan færre indkøb. Ud over, at det helt sikkert vil spare dig en masse penge, så slipper du også for at skulle handle ind så tit. Typisk kan du nøjes med at handle stort ind én gang om ugen. Du skal så muligvis lige afsted igen efter nogle småting i løbet af ugen. Det sparer helt klart tid og hvis du i forvejen synes, at det med at handle ind er et sandt mareridt, så er der ingen tvivl om, at en kostplan er vejen frem.

En kostplan, der er brugbar for hele familien

Uanset om du ønsker et vægttab eller bare gerne vil have din kost lidt mere struktureret, så er det vigtigt, at din kostplan er brugbar for hele familien. Det betyder, at du nok ikke skal satse på gratin, hvis din bedre halvdel eller børnene simpelthen nægter at spise det. Hvis du vælger mad, der ikke er vellidt hos alle i familien, ender du enten med at skulle lave to retter hver dag eller med at servere en hulens masse rugbrød til dem, der ikke kan lide maden. De fleste familier spiser ikke sammen til hvert eneste måltid, så overvej om du skal nøjes med at fokusere på, at f.eks aftensmaden skal fungere for hele familien.

Hvis du f.eks følger den effektive kur og altså vælger at lave en kostplan, der passer til den, så er det meget nemt at lave en kostplan, der både passer til din slankekur, men også kan passe ind hos resten af familien. Som udgangspunkt skal du spise bønner/linser, grøntsager og proteiner (kød, fisk, æg osv) til hvert måltid. Er resten af familien ikke på kur, skal de naturligvis ikke spise præcis det samme som dig. Alligevel er det vigtigt, at familien f.eks til aftensmaden også spiser grøntsager og proteiner. For dem kan du erstatte bønnerne og linserne med f.eks kartofler eller ris. Du kan også lave lidt sovs til dem eller en god dressing til salaten. På den måde er det stort set den samme mad alle spiser også selvom du rent faktisk følger en slankekur.

Sanne

Hej, jeg hedder Sanne og er indehaver af effektivkur.dk. Efter at have lidt af overvægt, stress og generelt haft dårlige vaner i en lang årrække, er jeg begyndt at interessere mig for sundhed. Jeg vil utrolig gerne hjælpe andre i samme situation og har derfor startet effektivkur.dk, hvor jeg håber folk kan finde inspiration, motivation og gode råd til at komme de overflødige kilo til livs. |

Kommentarer

Navn

E-Mail (vises ikke)
Kommentar

Giv mig besked om nye kommentarer via e-mail
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Larozain, Det kender jeg alt for godt - jeg starter også altid mandag ;) Hilsen Sanne
 
29. January 2016 09:28 Nicolai Brix siger:
Hej Sanne. Så er det tid til en kur og jeg tror din hjemmeside kan hjælpe én på vej. Mit spørgsmål er, om jeg kan bruge Backed Beans engang i mellem i stedet for "rigtige" bønner?
 
26. April 2015 21:23 Signe siger:
Hej Sanne, Rigtig god side, jeg kæmper også med at få det til at hænge sammen med hverdagen, jeg synes især at mellemmåltider og frokost er svært... Hvis du har tips til hvad der hurtigt kan klargøres/hvad man gør hvis man bare hurtigt og nemt skal have noget, samt hvad man gør når man er ude og spise, kunne det være fedt :) Tænkte også på at jeg ikke kan se at der er nævnt noget angående frugt... Er det skidt? Nogle bedre end andre eller lignende? :) VH Signe
 
26. April 2015 21:23 Lærke siger:
Jeg har lige opdaget siden, da jeg gerne vil tabe mig. Det lyder som en rigtig fornuftig, god og sund kur! :) Men jeg har et spørgsmål. Må man drikke øl eller vin når man er på denne kur, eller det "forbudt"? Mvh Lærke
 
26. April 2015 21:23 Jeanette siger:
hej Sanne. jeg tænkte på om man ikke kunne skift bønner og linser ud med ris eller?? for jeg kan ikke lide bønner og linser:( kram jeanette
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Jeanette, Du kan desværre ikke skifte bønnerne og linserne ud med ris. Det skyldes, at ris har et lavt indhold af proteiner og at de ikke hører under katerogien "langsomme kulhydrater", som bønner og linser gør. Langsomme kulhydrater går langsomt blodet og kroppen skal arbejde mere for at optage dem. Derved holder kroppen forbrændingen oppe og det er derfor, du vil tabe dig ved at spise dem. Du kan prøve at købe de røde linser. Dem kan du koge næsten helt ud. Derefter kan de f.eks blendes med lidt vand og laves til sovs el. lign. På den måde er de overhovedet ikke slemme at spise. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:23 Lisbet siger:
Hej Sanne Jeg trænger lige til at smide de overflødige 5 kilo og går straks i gang med din kur. Den lyder både fornuftig og mulig at overholde. Hvordan er det med olie/eddikedressing til linser og bønner?Med venlig hilsen Lisbet
 
26. April 2015 21:23 Joda siger:
Hej Sanne. Fed hjemmeside og dejligt med noget inspiration til en madplan og et vægttab. Jeg er en ung fyr der vil lige vil smide de sidste 5-6 kg så jeg kan blive mere markeret som jeg var før jeg fik en kæreste:) Det svære for mig er at følge råd - jeg er meget bedre til at følge en plan og så holde mig til den. Derfor ville jeg høre dig om det er muligt at finde flere gode opskrifter lig dem du har for oven, så det bliver lidt mere varieret? Håber på at høre fra dig.
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Lisbet, Du må gerne spise olie/eddikedressing til dine linser og bønner. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Joda, Ja, det er utroligt hvad det der med en kæreste kan gøre ved ens vægt ;) Jeg tog selv 10kg på det første år, jeg kendte min mand. Nederst på siden kan du finde nogle kategorier. Herunder er der bl.a en "Opskrift"-kategori med tilhørende underkategorier. Jeg håber, du kan finde lidt inspiration der. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:23 Joda siger:
Tak for svaret:-) Jeg har udforsket alle opskrifterne og er startet fint på kuren.. Jeg er bare så dårlig til at komme på nye opskrifter ud fra dem jeg har i forvejen - jeg er bedre til at holde mig til en simpel plan:) de 24 opskrifter kommer jeg hurtig til at bruge en masse gange, så ligger du inde med flere gode opskrifter på fx også på sunde desserter eller dressinger samt andre gode retter, så læg dem endelig ud - jeg er i hvert fald rigtig glad for denne side:) Fortsat god fsg
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Joda, Jeg skal nok lige lægge hovedet i blød ;) Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Signe, Du må desværre ikke spise frugt, fordi frugt indeholder frugtsukker og lige for denne kur er det ikke så godt. Mht frokost så er mit bedste råd at koge nogle linser eller bønner i forvejen, så du har til en 3 dage. Du kan også snitte salat og grøntsager til et par dage. På den måde er det nemt lige at blande det hele sammen og f.eks tilsætte lidt tun, røget ørred (hvis du kan lide fisk er det sidste virkelig godt) eller noget kød. Det kan f.eks være kød fra dagen før. I princippet skal dine snacks også bestå af både bønner/linser, grøntsager og kød, men det synes jeg selv er rigtig svært at overholde, så jeg spiser typisk enten noget kød, jeg har liggende i køleskabet eller nogle gulerødder. Lige for tiden er gulerødderne rigtig flotte, så du kan spise dem uden at skrælle dem (og få alle vitaminerne med), så det er nemt. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Larozain, Godt at høre, at du kan lidt siden ;) Der er to forskellige kostplaner, så du har lidt forskelligt at gå efter. De følger begge kuren, så du kan vælge enten den ene eller den anden eller mixe dem. Det vigtigste er, at du får bønner/linser, grøntsager og proteiner (kød, fisk, æg) til hvert måltid. Du behøver ikke spise både bønner og linser, så det er helt fint, hvis du bare vil nøjes med de røde linser. Du må desværre ikke komme sukker i din kaffe eller the. Hytteost er faktisk det eneste mælkeprodukt, du må spise, men hvis du savner noget dyppelse, kan du f.eks lave <a href="http://www.effektivkur.dk/hjemmelavet-salsa/" target="_blank" rel="nofollow">salsa </a>eller <a href="http://www.effektivkur.dk/guacamole/" target="_blank" rel="nofollow">guacamole</a>. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:23 larozain siger:
tak søde ;0) blir nod til at starte i næste uge kan jo ik starte på en tirsdag,så jeg starter på næste mandag tak for hjælpen
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Lærke, Du må gerne drikke alkohol på din snydedag, men vær opmærksom på, at der kan gå lidt flere dage før du igen vil være nede på din startvægt på snydedagen. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:23 Lærke siger:
Tak for svar :) Lige en sidste ting for nu...jeg har set at der bliver brugt bouillon i retterne. Betyder det at man ikke må bruge salt? Ved ikke om det et dumt spørgsmål, men vil lige sikre mig :) Ellers er det en super side du har lavet. Jeg er gået igang idag med kuren, og er spændt på at se, hvordan den forløber og om der ryger lidt af sidebenene. - Lærke
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Lærke, Du må gerne bruge salt :) (altså i almindelige mængder) Jeg glæder mig til at høre, hvor meget du taber dig. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:23 larozain siger:
hey sanne det er en super hjemmeside you rock.. jeg tænkte på hvorfor er der 2 forskellige kost plan den ene er der tun om morgen den anden er det kun æg... må man gerne spise de røde linser og undgå bønnerne?? hvad med når man skal drikke kaffe el the må der komme sukker? jeg kan ikke lide hytteost må jeg spise noget andet.. tak søde..
 
26. April 2015 21:23 Anna siger:
Hejsa, Læste et sted at man ikke måtte spise/drikke mælkeprodukter. Men kan se at der er hytteost i denne madplan? Har fået anbefalet siden af en veninde og glæder mig til at starte på mandag :)
 
26. April 2015 21:23 minna madsen siger:
jeg har de sidste to et halvt år tabt mig fra 113 kg til 89 kg men nu stå vægten stille i to månede spise stadig fedt fattig jeg er 66 år kraftig bygget vil gerne have hjælp eller en god kostplan dyrke meget motion svømmning motioncentre to gange om ugen cykler gå lange ture
 
26. April 2015 21:23 Sevda siger:
Hej Sanne, jeg spiser desværre ikke æg da jeg ikke kan lide det, hvad kan jeg skifte dem ud med?
 
26. April 2015 21:23 Sandra k siger:
Hej Sanne Super side ;0) ...bliver så inspireret, og tænker ( som jeg har tænk 1 million gange) at nu skal det være. Har nået en vægt på 90 kg ( 173 cm) og er 44 år og kan for alvor begynde at mærke at skroget ikke har det for godt, er nød til at komme igang. Har været på mange kure med og uden succes. Du ved vægt ned, vægt op, vægt eksta op..osv. Jeg er på ;0) håber det lykkedes, jeg er motiveret. Har dog lige et spørgsmål, jeg kan rigtig godt lide ejdammerost bønner, de er nemme og hurtige at tilberede, hvad siger du? Hilsen sandra
 
26. April 2015 21:23 Karen Pedersen siger:
Hej sanne jeg er ny der "booker" ind.. har du en side du kan henvise til madplan. jeg logger mig ind på dine "linier", morgenmad, frokost m.m. Altermativ, en uges kostplan. hvordan er mulighederne. Tak på forhånd
 
26. April 2015 21:23 jimmi siger:
Hej Sanne. Jeg har en travl hverdag og spiser de fleste af mine varme måltider på jobbet. Derfor skal det helst gå lidt hurtigt med tilberedningen. Er det ok at spise bønner fra dåse? Du skriver at man ikke må spise frugt. Det er fint med mig, jeg er fuldstændig frugtblind. Men hvordan med bær? Jeg elsker en lille morgen smoothie med lidt minimælk, blandede bær, håndfuld havregryn og evt. en sjat honning hvis bærrene er lidt bitre.
 
26. April 2015 21:23 Jannie siger:
Hej Sanne Jeg har lige et par spørgsmål til kuren, inden jeg giver mig i kast med den... Skal man have både kød og bønner/linser til hvert hovedmåltid, eller kan man nøjes med en af delene? F.eks. til morgenmad bare æg og bacon? Er der nogle typer for rodfrugter man gerne må spise udover gulerødder? De dåser man kan købe med f.eks. bønner i chili, er der lidt sukker i, er det så dumt at bruge dem engang imellem? På forhånd tak for hjælpen.. Jannie
 
26. April 2015 21:23 michelle siger:
hej sanne må man spise skyr???
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Jimmi, Bønner fra dåse er bare helt ok at spise, men vær opmærksom på, at noget af det sov, de ligger i, kan indeholde meget sukker. Jeg er bange for, at du må lægge smoothien lidt på hylden. Du må faktisk hverken spise bær, havregryn eller honning. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Jannie, Du skal have bønner/linser, grøntsager og proteiner til hvert måltid og du må gerne bruge de bønner, der kommer på dåse. Det gør jeg selv ind imellem, hvis jeg ikke har fået sat nogen i blød natten over el. lign. Du må spise alle former for rodfrugter. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:23 Marie siger:
Hej Sanne! Må man bruge mornaysauce hvis man laver en lasagne med oksekød, grøntsager, linser og squash som lasagnepladerne .. fx karolines mornaysaice, den lette ?
 
26. April 2015 21:23 Marie siger:
- og hvad med spegepølse og kødpålæg generelt, kødpølse osv.? der findes jo mere lette varianter ..
 
26. April 2015 21:23 Tilde siger:
Hej. Kunne man spise kikærter i stedet for linser ind i mellem på kuren? HIlsen Tilde
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Marie, Da mornaysauce er et mælkeprodukt må du desværre ikke spise den :) Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Tilde, Ja, det kan du godt. Jeg mener, at kikærter ikke er 100% lige så gode som bønner/linser, men jeg er sikker på, der ikke sker noget ved at spise dem ind imellem. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Marie, Spis du bare alt det kødpålæg, du kan finde :) Det er helt ok. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:23 Belinda siger:
Hej Sanne Ve dman ikke må få mælke produkter som sådan, på grund af laktosen, men må man gerne få den laktose frie fløde man kan købe ?
 
26. April 2015 21:23 Jessica siger:
Hej Jeg kan ikke rigtig finde mit andet indslag jeg lavede og så heller ikke kan se et evt. svar. Men jeg er nu begyndt med kuren i går, men det var hårdt og jeg var sulten efter arbejde så kom godt nok til at "snyde" lidt. I dag har jeg spist lige efter planen, dog i lidt større mængder og det hjalp. Jeg har ikke snydt og er mæt. Men fristelsen er der jo ;) Men må man spise championer? Har du evt en liste med grøntsager som er god at spise? vh jessica
 
26. April 2015 21:23 Sajitha siger:
Hej. Er gået i gang med kuren så håber det virker for mig. Er alt tilladt at spise på snydedagen, fx slik og andre usunde ting og kartofler og lign.?
 
26. April 2015 21:23 Junie siger:
Hej Sanne Jeg kan godt lide de søde tevarianter , grøn te med jordbær , kanel/æble te- lakridsrod te osv kommer selvfølgelig ikke sukker i. Synes det er rart med en kop om aftenen. Det er måske en dårlig idé ? Mvh Junie
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Belinda, Det er faktisk ikke laktosen, der er problemet i mælkeprodukter, men vallen da den øger din produktion af insulin, så du må desværre ikke bruge den laktosefrie fløde heller. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Jessica, Dit indlæg ligger under artiklen "<a href="http://www.effektivkur.dk/hurtigt-vaegttab-5-gode-rad-der-virker/" title="Hurtigt vægttab" target="_blank" rel="nofollow">Hurtigt vægttab - 5 gode råd, der virker</a>". For at undgå spam, godkender jeg alle indlæg, så det kan tage nogle dage før, du kan se både dit indlæg og mit svar til dit indlæg. Jeg håber, det stadig går godt med kuren? Du må gerne spise champignoner. Jeg har ikke umiddelbart en liste over grøntsager, der er gode at spise, men generelt går jeg selv efter de grønne og grove grøntsager. De er rige på fibre, antioxidanter og jern. Grøntsager rige på fibre, er med til at holde dig mæt i længere tid. Det er godt, at du er begyndt at spise lidt mere. Det er nemlig meget vigtigt, at du ikke går rundt og er sulten, for så kan du faktisk stoppe vægttabet, fordi det betyder din krop ikke længere har noget mad at forbrænde og derved ikke holder forbrændingen oppe. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Sajitha, Jeg håber, det går godt med at følge kuren? På snydedagen må du spise ALT og lige så meget, du vil. Du må også drikke både alkohol og sukkerholdige drikke. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Anna, Ja, det er helt rigtigt, at du ikke må spise/drikke mælkeprodukter dog lige med undtagelse af hytteost. Det skyldes, at hytteost ikke øger din produktion af insulin som andre mælkeprodukter gør. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Junie, Så længe du ikke drikker din te med sukker, så må du drikke lige den variant, du holder mest af. Faktisk viser det sig, at nogle former for te kan virke slankende. Det kan du læse mere om i artiklen "Slankete - læs hvordan du slanker dig med te". Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Malene, Der menes f.eks kidney bønner, men også sorte bønner, hvide bønner, black eyed beans, brune bønner osv kan bruges. De grønne bønner hører under grøntsager. Held og lykke med kuren! :) Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Malene, Du må spise lige så meget mad, du har lyst til. Det er det gode ved denne kur :) Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Minna, Wauw - sikke et flot vægttab!! :) Jeg kan selvfølgelig kun anbefale dig at prøve kostplanen her. Tricket er, at du skal sætte din forbrænding op. Dvs at du ikke må sulte dig, men i stedet skal spise noget, der koster meget at forbrænde. Det er derfor alle måtliderne i kostplanen indeholder bønner eller linser. Samtidig skal du spise grøntsager og proteiner for at få en sund og balanceret kostplan. Spis så meget du kan og så tør jeg godt love, at der vil falde flere kilo af, hvis du følger planen. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Sevda, Du kan skifte dem ud med en hvilken som helst form for protein (fisk, kød osv). Jeg kan godt lide at spise tun om morgenen - det er dejligt saftigt at spise sammen med f.eks linser. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:23 Malene siger:
Hej Sanne Hvad menes der med bønner - er det kidney bønner, grønne bønner eller?? Vil nemlig starte op på kuren imorgen Venligst Malene
 
26. April 2015 21:23 Malene siger:
Samt er der begrænsning på hvor mange g. kød /fisk eller kylling skal man spise til frokost og aften
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Karen, Velkommen til! :) Jeg har et par gode eksempler på madplaner i disse artiklker:: <a href="http://www.effektivkur.dk/kostplan-til-vaegttab/" title="Kostplan til vægttab" target="_blank" rel="nofollow">Kostplan til vægttab</a> og <a href="http://www.effektivkur.dk/kostplan-uden-brod-sikkert-vaegttab-uden-brod/" title="Kostplan uden brød" target="_blank" rel="nofollow">Kostplan uden brød </a> Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Sandra K, Jeg ved præcis, hvordan du har det :) Jeg håber, du får held med vægttabet denne gang - det er i hvert fald en meget nem kur at følge. Du har VIRKELIG sat mig på prøve. Jeg ved simpelthen ikke, hvad ejdammerost bønner er :) Det må du lige forklare. Jeg har simpelthen googlet og googlet og har intet fundet andet end noget om ost og ikke bønner. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Michelle, Jeg mindes, at jeg engang på denne side har sagt i en kommentar, at man godt må spise skyr, men det må jeg vist hellere trække tilbage her. Det eneste mælkeprodukt, man må spise er hytteost. Skyr indeholder mange proteiner, som jo er gode i denne kur, men skyr indeholder også valle, som så ikke er så godt i denne kur. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:23 Sandra K siger:
Hej Sanne Undskyld fik ikke tjekket stavekontrolen, inden jeg trykkede send, det er Edamame bønner jeg mener...og hvad med helt grønne bønner? Hilsen Sandra
 
26. April 2015 21:23 michelle siger:
tak sanne for hurtigt svar... jeg dropper skyr ;-) uhhh hvor de linser de mætter.. meget tilfreds... men nu lidt svært at holde den 100%, men prøver.. er ikk så vild med linser og bønner...
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Michelle, Ja, linser og bønner kan godt kræve lidt tilvænning, men jeg synes selv, det er det hele værd, når man se resultatet :) Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Sandra, Så forstår jeg bedre ;-) Jeg kender ikke Edamame-bønner, men har kigget lidt på deres næringsindhold og kan se, at de ikke er på niveau med f.eks kidneybønner mht protein, men til gengæld har de et højt fiberindhold. Mit råd vil være at prøve dig frem. Du kan f.eks prøve en uge med dem og en uge med nogle andre og se om du kan mærke og se forskel. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:23 michelle siger:
det jo det.. og så er det kun får nogle uger, eller hvormeget man nu vil tabe...
 
26. April 2015 21:23 Sandra k siger:
Tak Sanne Jeg prøver, de er nemlig utrolig gode og skal kun have 4 min i microovnen, især godt når man bliver lækkersulten. Hilsen sandra
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Maja, Det grove grøntsager er f.eks grønne bønner, broccoli, blomkål, gulerødder osv. Generelt kan du se det lidt ud fra den struktur grøntsagerne har. En gulerod er f.eks hård og grov i strukturen, hvorimod icerberg salat f.eks er nemt at tygge og er mere fint i strukturen. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:23 Mads siger:
Hej Sanne jeg har kigget på denne opskrift på en smoothie fra paleo-kost.dk http://paleo-kost.dk/paleo-opskrifter/morgenmad/morgensmootie-med-baer/ - Så vidt jeg har forstået, er denne kur og så stenalderkosten nogenlunde den samme kur, men er det i orden at spise sådan en smoothie til morgenmad, hvis man følger ovenstående kostplan? Jeg har nemlig svært ved at finde morgenmad, jeg kan lide og samtidig er nemt at lave.
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Mads, Du må desværre ikke nuppe sådan en smoothie til morgenmad, da den bl.a indeholder bær. Kuren her på siden er en slowcarb-kur og selvom det kan virke lidt underligt, betyder det, at man skal spise langsomme kulhydrater til morgenmad. Hvis du mangler en hurtig morgenmad, kan jeg anbefale dig at kigge på <a href="http://www.effektivkur.dk/morgenmad-pa-3-minutter/" title="Hurtig morgenmad" target="_blank" rel="nofollow">denne morgenmad</a>, der kun tager 3 minutter. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:23 Gitte siger:
Hej Sanne. Super fed side. Har lige købt din bog, glæder mig til at komme igang :) Jeg skal lige spørge dig om man godt kan bruge bønner på dåse, hvis man hælder væsken fra eller om det er bedst at koge dem selv? Mvh. Gitte
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Gitte, Ja, det må du gerne. Det gør jeg selv, hvis jeg f.eks har glemt at få udvandet nogle bønner. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:23 Maja siger:
Hej Sanne. Hvad er grove grøntsager? Altså de grønne grøntsager er jo grønne, men hvordan ved man om en grøntsag er grov (eller fin)? Mvh. Maja.
 
26. April 2015 21:23 feride siger:
hej sanne..jeh ville lige spørge om man skal have linser og bønner til hvert måltid? skal man have 1 dl bønner og en 1 dl linser til hvert måltid?
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Feride, Du behøver ikke spise både bønner og linser til hvert måltid. Én af delene er nok. Mængden er heller ikke så vigtig, men det er vigtigt, at du føler dig mæt efter måltidet. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:23 Henrik siger:
Ser super nemt ud det hele. Hvad koster det cirka i ugen for den plan ovenover? Er nemlig på kontanthjælp så har ikke så mange penge. Og hvor meget kan man cirka smide på en måned?
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Det er ikke så dyrt. Det billigste er faktisk det at spise bønner og linser da man ikke spiser så mange fordi de mætter helt vildt. En almindelig aftensmad med kylling, linser eller bønner samt noget grønt koster vel omkring 30 kroner pr. portion.
 
Denne side bruger Cookies. Ved at fortsætte på siden accepterer du cookies. Cookies bliver brugt til at give dig en bedre oplevelse her på siden, samt til statistik.

Køb slankekuren som e-bog

Start dit vægttab med denne e-bog. Den leveres til din indbakke direkte efter betaling.

Start dit vægttab her - det er nemmere end du tror

DKK 99,00
Start dit vægttab nu