Der er forskel på hvor mange kalorier man skal have hvis man ikke vil tage på. Der er forskel på om man er mand eller kvinde der er også samtidig forskel på hvad man laver. Hvis ikke man lige holder lidt øje med hvor mange kalorier man spiser og kigger på hvor mange kalorier man forbrænder i sin dagligdag kan man nemt komme til at tage på.
Kroppen forbrænder hele tiden energi og der er hele tiden gang i kroppens motor. Denne forbrænding sker selvom man ikke dyrker sport, det sker når man sover og når man er vågen. Det betyder at kroppen i tomgang forbruger en del energi. Ideen med en slankekur er blandt andet at man forsøger at holde denne grundforbrænding oppe på max hele dagen, således man ikke behøver at bruge en masse tid på at dyrke sport end højst nødvendigt. Dette giver dig tid at bruge på andre ting.
Det er ikke helt ligegyldigt hvad du arbejder med til dagligt. Der er stor forskel på om du er eksempelvis tømrer som drøner rundt hele dagen og har et hårdt fysisk arbejde, eller om du sidder ved skrivebord og ikke bruger så meget energi. Forskellen kan faktisk være at den ene person har brug for dobbelt så mange kalorier som den anden.
Hvis man er kvinde siger en tommelfingerregel at man skal have omkring 2000 kalorier om dagen, for en mand siger tommelfingerreglen at man skal have omkring 2500 kalorier om dagen. Dette er en tommelfingerregel og skal man til at beregne hvor mange kalorier man skal skal have om dagen, skal man lave en mere nøjagtig beregning skal man også tage højde for en persons alder, højde og vægt. Denne beregning er lidt kompliceret og kan bedst illustreres ved at lave en enkel beregning.
Først vil vi definerer nogle variable som du selv kan erstatte med dine egne, når du skal beregne hvor mange kalorier du selv skal bruge:
V = din vægt i kg (fx. 85) H = din højde i CM (fx. 175) A = din alder i år (fx. 30)
For kvinder er formlen således
((V * 42) + (H * 26,3) - (20,7 * A) - 676,2) / 4,2
For mænd er formlen således
((V * 42) + (H * 26,3) - (20,7 * A) + 21) / 4,2
Som man kan se af ovenstående formular er den eneste forskel mellem formlen for mænd og kvinder at der for kvinder skal trækkes 676,2 fra, mens der for mænd skal lægges 21 til formlen, det skyldes at mænd forbrænder lidt mere end kvinder som udgangspunkt. I den ovenstående formel er der ikke taget højde for det arbejde man har. Dette er en faktor man også lige skal tage med i overvejelserne. Til at vurdere hvordan dit arbejde påvirker dit kaloriebehov kan man bruge nedenstående tabel til at vise hvilken faktor man skal gange med.
Faktor | Arbejdstype |
---|---|
1,40 | Stillesiddende arbejde, fx. kontorarbejde |
1,65 | Stille siddende arbejde med lidt bevægelse, fx. sekretær |
1,85 | Stående arbejde med lidt bevægelse, fx. i butik |
2,20 | Hårdt fysisk arbejde, fx. håndværker |
Som tidligere nævnt har ens arbejde stor indflydelse på det antal kalorier man kan spise. Den store forskel kan ses i ovenstående tabel. Hvis vi nu laver et eksempel med en kvinde, der er 35 år gammel, er 170 cm høj og vejer 90 kg. Så kan vi se hvor meget denne kvinde skal indtage af kalorier hvis hun sidder på kontor og hvis hun arbejder med hårdt fysisk arbejde.
Først skriver vi formlen: ((90 * 42) + (170 * 26,3) - (20,7 * 35) - 676,2) / 4,2 Dette giver et resultat på: 1631 Nu ganger vi så med arbejdstypen: 1631 * 1,40 Det giver et dagligt kalorieforbrug på: 2283
Det betyder at hvis man er kvinde på 35 år, 170 cm høj og vejer 90 kg som arbejder på kontor, bruger man 2283 kalorier om dagen. Hvis man i stedet for arbejder med hårdt fysisk arbejde skal vi regne med en anden arbejdstype. Vi ganger nu resultatet fra før med den anden arbejdstype: 1631 * 2,20 Dette giver et dagligt kalorieforbrug på: 3588
Det vil sige at der er en markant forskel på hvor mange kalorier man skal have alt efter hvilket arbejde man udfører.
Slankekure og kalorier (Nupo og vægtvogterne)
Nu har vi kigget på hvor mange kalorier kroppen bruger hver dag. Det betyder groft sagt at hvis du spiser det antal kalorier din krop skal bruge så holder du samme vægt. Det er naturligvis en sandhed med modifikationer for intet er sort og hvidt når det kommer til ting som slankekure. Der er mange slankekure hvis man kigger sig omkring, herunder blandt andet vægtvogterne, Atkins kuren, Palæo, Slow Carb og Low Carb diæterne. Fælles for dem alle er at de på en eller anden måde enten forøger din forbrænding således du bruger flere kalorier på en dag eller de reducerer det antal kalorier du indtager. Begge dele vil give et underskud på kalorie-kontoen og resultatet er at man taber sig.
Fælles for alle diæterne er at de er det man kalder LCHF diæter (Low Carb High Fat) det vil sige at de fokuserer på at du skal fjerne alle de madvarer fra din kost som giver mange hurtige kulhydratet - det er madvarer med meget stivelse i, som brød, ris, pasta og kartofler. Disse skal i stedet erstattes helt eller delvist med madvarer med et moderat indhold af protein og fedt, fx. kylling, fisk, mejeriprodukter og grøntsager. Alle mad varer skal være uden sukker.
Hvis du i længere tid har spise rigtigt usundt og alt for meget har kroppen lagret alt det stivelse du har spist (det er blevet omdannet til sukker) og det er det du er blevet overvægtig af. Alle de kalorier du har spist har kroppen ikke kunnet forbrænde så det er lagt i depoterne. Med en slankekur skal kroppen nu have så lidt kalorier at den spiser af de depoter og resultatet er at du bliver slankere.
Nogle slankekure er meget aggressive mens andre er ikke så voldsomme. Der er nogle slankekure som man betegner som Very Low Calory Diet (VLCD) det er slankekure som eksempelvis NUPO kuren hvor man får mellem 450 og 800 kalorier om dagen. Det er ikke mange kalorier hvis man er fysisk aktiv. Det er omkring 25% af det daglige behov hvis du har et fysisk hårdt arbejde.
Vægtvogterne har gjort det lidt nemmere at finde ud af hvor meget man må spise hver dag for at tabe sig. De har omdannet alle madvarer du spiser til et antal points. Det betyder at man så må få et antal point hver dag og man skal så huske at slå alle sine madvarer op i deres liste.
Langsomme kulhydrater og Paleo
En anden vej til at blive slank er ikke at tælle kalorier men at spise fornuftigt hele tiden. En af de meget populære slankekure tæller ikke kalorier men har som hovedregel at man kun må spise som stenaldermennesket gjorde. Det vil sige bær, nødder, grøntsager og kød. Denne meget populære stenalderkost slankekur (eller Paleo) slankekur fungerer helt uden at tænke over hvor mange kalorier man spiser.
En anden slankekur (den som jeg synes godt om og som denne side primært bygger på) er lidt samme princip som Paleo, men man må gerne spise det man kalder langsomme kulhydrater. Denne slankekur kaldes Slow carb kuren og sørger ikke kun for at du får færre kalorier men også hæver din forbrænding ved at spise nogle produkter som kroppen er lang tid om at nedbryde, således kroppen bruger en masse energi på at få det hele forbrændt.
49 personer der overtræder FN's kalorie anbefalinger
Der er mange måder at tabe sig på. En af de mest populære metoder er at spise færre kalorier end normalt, så kroppen kommer i kalorieunderskud og man derved begynder at brænde fedt af for at få energi nok til alt det man går og laver.
I det hele taget er der enormt stor forskel på hvor mange kalorier vi har behov for og hvor mange kalorier vi indtager til daglig. Axentric.com har for nylig udgivet en grafik, der viser hvor stor forskel der er på hvor mange kalorier folk indtager.
De har nemlig fundet frem til 49 personer, der indtager alt fra 500 kalorier om dagen til hele 39.000 kalorier om dagen - eller over 16 gange så mange kalorier som FN anbefaler at mænd i alderen 19-30 år indtager (FN anbefaler at mænd i den aldersgruppe indtager 2.400 kalorier om dagen).
I toppen af deres grafik har vi et par personer der er på slankekur og derfor indtager meget få kalorier om dagen. Helt præcist indtager kvinden på 5:2 diæten 500 kalorier om dagen på en fastedag, mens popstjernen Madonna klarer sig med blot 800 kalorier om dagen mens hun følger sin benhårde slankekur.
Slankekur er der ikke noget af i bunden af grafikken, hvor vi finder de personer der indtager rigtig mange kalorier hver eneste dag. Her finder vi bl.a. den amerikanske stærke mand Robert Oberst, der spiser lige så meget som en hest - nemlig 20.000 kalorier om dagen. Under ham finder vi verdens største brud, der indtager hele 30.000 kalorier om dagen - og til sidst bodybuilderen Casey Viator med 39.000 kalorer om dagen!
I det hele taget er der rigtig mange af grafikkens 49 personer der indtager mere end FN's anbefalinger på hhv. 2000 og 2400 kalorier om dagen for mænd og kvinder.
Nogen af dem fordi de spiser for meget, som fx. den gennemsnitlige amerikaner med et kalorieindtag på 3.770 kalorier om dagen. Andre fordi de har et stort energibehov og derfor har brug for at indtage flere kalorier end FN anbefaler. Det gælder fx. grafikkens mange sportsfolk, som fx. de tre bodybuildere der er med, de to langdistance løbere og deltageren i Tour de France.
At man dyrker sport gør dog ikke, at man så frit kan indtage lige så mange kalorier som man har lyst til. Selv sportsfolk kan indtage for mange kalorier til daglig. Det kan man fx. se på sumobryderen, der indtager alt for mange kalorier ifht. hans energibehov og derved får den typiske meget store sumobryder figur.