Det er nemmere end du tror
Effektiv slankekur
Sanne 4/26/2015 9:23:10 PM

Fedtprocent - find din egen fedtprocent

Langt de fleste overvægtige ved godt, de er overvægtige, men hvordan måler man egentlig sin overvægt? Det er jo rigtig fint at kigge sig i spejlet og efterfølgende stå op på badevægten, men hvornår er du egentlig overvægtig?

Du kan måle din overvægt på flere forskellige måder. Det er faktisk ikke nok bare at stille sig op på en god gammeldags badevægt. I virkeligheden vil den kun fortælle dig, hvad du vejer og ud fra det kan du vurdere om du har taget på. Den fortæller dig ikke om du er overvægtig (i hvert fald ikke hvis badevægten er af den mere simple type). I stedet kan du beregne dit BMI eller måle din fedtprocent.

Hvad er fedtprocent?

Sådan meget kort fortalt, så kan din fedtprocent defineres som:

  • Den procentdel af din krop, der består af fedt

Ja, det lyder faktisk allerede ret skræmmende. En del af din krop skal fra naturens side bestå af fedt, så du skal ikke blive helt fedt-forskrækket. Der er også forskel på mænd og kvinder, når det gælder fedtprocenten. Kvinder skal have en større fedtprocent end mænd. Generelt gælder det, at fedtprocenten for en voksen mand skal ligge mellem 9,9-19,8% og for en voksen kvinde, der ikke er gravid og som ikke ammer, skal den ligge på 19.9-29,8%.

Mål din fedtprocent

Det er en rigtig god ide at måle din fedtprocent ind imellem og ikke kun hvis du er på kur, for det har vist sig at selvom dit BMI viser, at du er normalvægtig kan du stadig være det, man kalder tyndfed. Tyndfed bruges om mennesker, der ikke er overvægtige, men hvis organer er omkranset af fedt. Tyndfede har en lige så stor risiko for f.eks hjertekar-sygdomme som almindeligt overvægtige. Du bliver tyndfed, hvis du f.eks spiser forkert og dyrker for lidt motion. Så nøjagtig som ved overvægtige sker der dét, at der er for få muskler og for meget fedt i kroppen.

Hvis du selv vil måle din fedtprocent kan du gøre det på to forskellige måder:

  • Badevægt
  • Fedtmåler

Nu skrev jeg lige før, at man ikke kan se ved brug af en badevægt om man er overvægtig. Det er ikke nødvendigvis helt rigtigt. Har du en badevægt, der kan måle din fedtprocent kan du sagtens bruge din badevægt. Du kan finde en hel guide om badevægte, som jeg tidligere har skrevet. Her kommer jeg bl.a ind på, hvilke typer badevægte du kan bruge til hvad. Badevægten måler din fedtprocent ved at sende lidt strøm (meget lille) igennem din krop. Fedt har en anden modstand en f.eks muskler og set i forhold til dit køn og din højde, kan badevægten derved måle hvor stor en procentdel af din krop, der er fedt.

Du kan også vælge at bruge en fedtmåler til at måle din fedtprocent. Oprindeligt var en fedtmåler et lille tang-lignende værktøj (også refereret til som fedttang), der kunne måle tykkelsen af dit fedtlag rundt omkring på kroppen. I dag kan man få nogle meget avancerede fedtmålere, som måler din fedtprocent blot ved, at du holder dem i hænderne. De håndholdte fedtmålere virker, på samme måde som badevægten, ved at sende en meget svag strøm gennem din krop og derved måle modstanden i din krop.

Vælg den rigtige fedtmåler

Det evigt tilbagevendende spørgsmål er jo så om du skal vælge en badevægt eller en fedtmåler. Personligt har jeg valgt at købe mig en badevægt, der både kan måle vægt, BMI og fedtprocent. Jeg har valgt den, fordi jeg så samtidig får en badevægt og BMI måler med.

Selve fedttangen tiltaler mig ikke så meget. Den kræver meget manuelt arbejde og kan ikke måle om du evt skulle være tyndfed, da den udelukkende tager udgangspunkt i målingerne udført udenpå kroppen. Den håndholdte fedtmåler er også meget cool, men prisen på den er ca den samme som for en badevægt og taget i betragtning at den bruger samme teknologi som badevægten, så mener jeg stadig, at du får mere ud af en badevægt.

Jeg har købt min badevægt online og den er jeg indtil videre meget tilfreds med. Jeg vejer mig stort set hver dag og min vægt blandet med målingen af min fedtprocent giver mig et godt indblik i om jeg er overvægtig.

 

Sanne

Hej, jeg hedder Sanne og er indehaver af effektivkur.dk. Efter at have lidt af overvægt, stress og generelt haft dårlige vaner i en lang årrække, er jeg begyndt at interessere mig for sundhed. Jeg vil utrolig gerne hjælpe andre i samme situation og har derfor startet effektivkur.dk, hvor jeg håber folk kan finde inspiration, motivation og gode råd til at komme de overflødige kilo til livs. |

Kommentarer

Navn

E-Mail (vises ikke)
Kommentar

Giv mig besked om nye kommentarer via e-mail
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Jens, Der er ingen tvivl om, at hvis du vælger at måle på begge måder, vil dit resultat blive mere nøjagtigt. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:23 Christina siger:
Nem og letforståelig, nu er jeg mindre fokuseret på at min vægt skal vise mindre kilo - da jeg træner meget
 
26. April 2015 21:23 Jens Kanersen siger:
Det kunne være interessant at vide hvor præcis en badevægt er i forhold til vægttab og fedtprocent. Jeg bruger selv en der kan måle fedtprocent, og måske man skulle sammenligne den fedtprocent den måler i forhold til en fedttang inden ens slankekur er forbi.
 
26. April 2015 21:23 Paw siger:
Hej Sanne, super fin artikel. Jeg er lidt nysgerrig, om hvilken vægt du købte dengang, jeg har nemlig haft blandet fornøjelse med dem jeg har anskaffet mig. Kun Tanita mærket har virket for mig. Et andet spørgsmål er om du har prøvet at blive målt ved en professeionel, som har det helt nøjagtige udstyr for så at tjekke op på din vægt derhjemme? For at se hvor meget den rammer forkert. Hilsen Paw
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Paw, Lige pt har jeg en Omron. Den er jeg faktisk rigtig glad for. Jeg er aldrig blevet målt hos en professionel. For mig betyder tallene faktisk ikke så meget. Det betyder til gengæld meget for mig, hvordan jeg har det med mig selv og tager jeg på, får jeg med det samme det dårligt med mig selv. Om min vægt vejer lidt forkert er altså ikke så vigtigt - jeg kigger mere på om vægten reelt går op eller ned. Når jeg vejer mig, sørger jeg altid for at stille vægten nøjagtig samme sted hver gang. Stiller jeg den et andet sted på gulvet, kan den godt svinge et helt kilo. Jeg har faktisk oplevet det problem med alle de digitale vægte, jeg har haft, så jeg tror, man enten skal vælge en meget dyr model eller få det målt hos en professionel, hvis man vil undgå det. Hilsen Sanne
 
Denne side bruger Cookies. Ved at fortsætte på siden accepterer du cookies. Cookies bliver brugt til at give dig en bedre oplevelse her på siden, samt til statistik.

Køb slankekuren som e-bog

Start dit vægttab med denne e-bog. Den leveres til din indbakke direkte efter betaling.

Start dit vægttab her - det er nemmere end du tror

DKK 99,00
Start dit vægttab nu