Det er nemmere end du tror
Effektiv slankekur
Sanne 4/26/2015 9:22:34 PM

Billig slankemad - nem madplan til en uge med vægttab

Når man beslutter sig for at gå på slankekur er der et hav af muligheder og det kan være svært at gennemskue, hvad der er bedst at vælge. Jeg læser tit om kure, der lokker med en masse lækre opskrifter, men når jeg så går det hele lidt bedre efter i sømmene, opdager jeg, at maden ofte tager lang tid at lave og at maden også er temmelig dyr.

Det koster jo f.eks at skulle lave en ny ret hver eneste dag fremfor at kunne lave noget simpelt såsom en gryderet, hvor der som minimum er til to dage. Det koster også at skulle fremskaffe en helt bestemt type fisk, som kun kan købes i en af de dyrere dagligvarebutikker. Med den type kure har jeg simpelthen mistet modet inden, jeg overhovedet er igang. Det kan simpelthen ikke passe, at der ikke findes billig slankemad, dvs. noget normalt, sundt mad. Det kan man naturligvis også og jeg vil endnu engang fremhæve favoritkuren. Den er effektiv, billig og nem at overholde!

Slankemad skal være billig

Det er alfa og omega for mig at en kur/slankemad er billig ellers er den simpelthen ikke noget for mig. Jeg er typen, der hellere vil bruge penge på shopping og andre goder end jeg vil bruge dem på dyrt mad. Når det så er sagt, så er jeg dog heller ikke typen, der gider leve af pasta og ketchup (som jo alt andet lige er en ret billigret), så maden skal altså stadig være varieret, lækker og indbydende. Det lyder måske som om de krav er uforenelige, men det kan faktisk sagtens lade sig gøre ved at tænke sig lidt om og lave en god madplan for hver uge.

Brug en madplan

Jeg har lavet madplaner i mange år - også før jeg begyndte på kuren. Jeg har lavet madplaner af to grunde:

  • For at spare penge
  • For at spare tid

Som nævnt tidligere, vil jeg gerne købe billigt ind, så jeg i stedet kan bruge mine penge på shopping. Jeg tror egentlig ikke, jeg som sådan udskiller mig ret meget fra andre lige på den front. Desuden forstår jeg simpelthen ikke, hvordan der kan være ca 7 kr forskel på om man køber sit blomkål i den ene eller den anden butik. Oven i hatten bliver grøntsager i de dyre butikker ofte holdt kunstigt i live med nedkølet vand og jeg har flere gange oplevet, at grøntsagerne hurtigt rådner, når jeg så får dem hjem i køleskabet. I de billige butikker, kan jeg trods alt se før, jeg køber grøntsagerne, hvilke grøntsager der har set bedre dage.

Der er i forvejen rigtigt meget mad der går til spilde hver dag, helt perfekt mad, som bare bliver smidt ud. Denne madplan kan måske hjælpe dig med at planlægge dine indkøb så du ikke kun sparer penge, men også sparer lidt på resourserne og ikke smider god mad i skraldespanden, så det går til spilde. Du kan eventuelt kigge på denne side, hvis du vil vide mere om hvordan du kan stoppe madspild.

En god madplan sparer dig også en masse tid. For det første kan du klare langt størstedelen af dine indkøb til en uge i ét huk. For det andet har du mulighed for at planlægge din mad således, du f.eks kan lave mad til to dage i træk. Det bruger jeg selv, hvis jeg ved, jeg er sent hjemme en dag og har svært ved at nå at lave mad den dag. Du kan også planlægge maden på den måde, at du f.eks kan få kogt bønner én dag og så bruge af dem de næste dage. Derved kan du spare en del tid de dage, du ikke skal bruge 40 min på at koge dem.

Et sidste lille plus for mig ved en madplan er også, at jeg simpelthen slipper for at tænke over, hvad jeg skal spise hver dag. Jeg er f.eks rigtig dårlig til at huske at tage kød ud af fryseren og har tit stået i en situation, hvor jeg så pludselig ikke har noget mad til aftensmaden og ja, indrømmet - så ender det da med en pizza. Med en madplan slipper jeg stort set for at have kød mv. i fryseren, fordi det for det meste kan holde sig til den uge, jeg skal bruge det. Køber du frosset fisk kan det ikke holde sig i optøet tilstand en hel uge, men så start ugen med at spise fisken og lad oksekødet vente til sidst på ugen.

En god madplan

Mange har spurgt mig om ikke jeg vil lave en madplan til dem. Det lyder jo umiddelbart som en forholdsvis nem opgave, når jeg nu er så vant til at lave madplaner til mig selv, men madplaner kan jo laves med udgangspunkt i mange ting. Som jeg tidligere har nævnt betyder det at spare både penge og tid noget for mig, når jeg laver mine madplaner, men for mig skal maden også være nem og oven i det er jeg vanemenneske, hvilket betyder, at jeg f.eks godt kan spise den samme gryderet 3 dage i træk og at jeg altid spiser den samme morgenmad. Det med morgenmaden tror jeg for øvrigt er meget normalt. De fleste mennesker spiser til daglig det samme - f.eks en skål cornflakes eller en franskbrød med syltetøj.

På baggrund af det ovennævnte vil mit forslag til en god madplan, med billig slankemad, for en uge se sådan ud:

  Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
Morgenmad Kogte æg,tomater og linser Kogte æg,tomater og linser Tun, tomater og linser Tun, tomater og linser Tun, tomater og linser Snydedag Amerikansk morgenmad
Frokost Bønner med tun og hytteost Bønner med tun og hytteost Omelet Omelet Salat med laks Snydedag Linsesuppe med kylling
Aftensmad  Chili con carne  Chili con carne  Kylling med chili  Kylling med chili  Tøm køleskabet  Snydedag  Tøm køleskabet

 Hvad er slankemad?

Fælles for alt mad som man betegner som slankemad er at det ikke indholder så mange kalorier. Typisk slankemad man spiser for at tabe sig indeholder omkring 1500 kalorier om dagen. Normalt når man taler om slankemad tænker man på kedelig salat og noget magert kød som eks. tunfisk eller kylling. Det behøver ikke være så kedeligt, der er mange typer af slankemad som både er velsmagende og både billigt og godt.

Hvis man følger en slankekur som eksempelvis Dukan kuren eller som den jeg anbefaler her på siden, slow carb kuren, så er der typisk en hel liste af ting man kun må spise. Har man valgt at følge en bestemt slankekur skal man naturligvis også følge de retningslinier denne slankekur udstikker. Dette kan komplicere det en smule når man så skal ud og finde slankemad som passer til den enkelte slankekur.

Hvis man ikke ønsker at følge en slankekur, men bare vil til at leve lidt sundere er her en række kostråd som man med fordel kan følge:

  • Spis mindre portioner - normalt spiser vi alt for meget, brug eventuelt en mindre tallerken.
  • Få dit protein fra kød, æg og fisk. Kroppen skal bruge proteiner og protein fra kød, æg og fisk er noget af det med mindst fedt i.
  • Spis grøntsager. Pas på med frugterne hvis du vil tabe dig, hold til til grøntsager og spis flere af disse.
  • Drik vand mens du spiser. Vand fylder også maven og er med til at forlænge den periode du er mæt i, det er også sundt at drikke vand og du får skyllet kroppen igennem.
  • Drop de hvide kulhydrater. Hvidt brød og pasta er ren sukker, drop det og fokuser mere på langsomme kulhydrater.

Ud over disse råd skal du huske at bruge din sunde fornuft når du handler ind. Det er en dum ide at handle ind på tom mave, da du allerede er sulten og lader dette afspejle sig i det du køber ind. Du skal også huske på at bare fordi noget har en mærkat med at det er fedtfattigt, betyder det ikke at det er sundt. Mange gange fjerner man fedt og tilsætter sukker i stedet.

Sanne

Hej, jeg hedder Sanne og er indehaver af effektivkur.dk. Efter at have lidt af overvægt, stress og generelt haft dårlige vaner i en lang årrække, er jeg begyndt at interessere mig for sundhed. Jeg vil utrolig gerne hjælpe andre i samme situation og har derfor startet effektivkur.dk, hvor jeg håber folk kan finde inspiration, motivation og gode råd til at komme de overflødige kilo til livs. |

Kommentarer

Navn

E-Mail (vises ikke)
Kommentar

Giv mig besked om nye kommentarer via e-mail
26. April 2015 21:22 Melissa siger:
Hej Sanne.. Jeg synes din madplan lyder rigtig spændende og jeg glæder mig til at prøve den.. Det eneste er at jeg er en lille bitte smule kræsen med nogle enkelte ting, derfor ville jeg høre om disse ting ville kunne blive erstattet af noget andet: - Rejerne i omeletten - Laks og dild i salaten - Baldselleri i linsesuppen Håber du kan hjælpe..
 
15. August 2015 07:26 Lise siger:
Tak for dit initiativ
 
17. November 2015 08:19 Karen siger:
Hej Sanne. Jeg vil rigtig gerne af med lidt kilo, men jeg har også en familie som jeg skal spise sammen med. Jeg har fundet den madplan, som står i den øverste tekst, har du andre? Jeg kunne forestille mig, at min mand gerne vil variere ugernes indhold, selvom om det ser vanvittig lækkert ud:-).
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Melissa, Ud fra din kommentar går jeg ud fra, du ikke er så vild med fisk og skaldyr :) Du kan i stedet spise skinke i omeletten og kylling i salaten. I princippet kan du bruge hvad som helst i de to retter, så længe det er kød, du erstatter med. Bladsellerien kan du erstatte med en anden grøntsag, som du synes smager godt. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:22 Saira siger:
Hej Sanne Super fedt, at du gør det her, så os der ikke har overskud til selv at gøre det kan få gavn af det:) Har fulgt din madplan siden mandag nu, og synes ikke jeg har manglet noget som sådan, bortset fra min mælk. Jeg drikker meget mælk på om morgenen, og i kaffen. ved duom der er et alternativ der er "i orden"? evt, soja mælk eller andet? Hilsen Saira
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Saira, Der er desværre ikke noget alternativ til mælk. Jeg tror dog ikke, der vil ske det store ved, at du bruger en lille smule mælk i din kaffe med mindre, du selvfølgelig drikker enormt meget kaffe hver dag. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:22 haler sadi siger:
hej sanne jeg har prøvet rigtig meget med kur og det har givet resultat men jeg faldt tilbage til det gamle igen og tog mere på hu er det mig og min søn på12år som skal hjælpes i gang det er første gang jeg ser en kostplan med linser om morgen og bønner til middag er det ikke noget jeg vil tage mere på af jeg håber virkelig at du kan hjælpe mig jeg mangler støtte så jeg også kan hjælpe min søn hilsen haler sadi
 
26. April 2015 21:22 Mark siger:
Hej Sanne. Vil rigtig gerne tabe mig, og jeg har også haft svært ved at finde en madplan der er overskuelig og på god fod med mit budget, så faldt over din. Den lyder rigtig god, sagen er bare den at jeg er rimelig kræsen hvad angår æg. Så ville høre om der er et alternativ til æg om morgenen, f.eks. Ville en gang havregryn være iorden ? Med Venlig Hilsen Mark
 
26. April 2015 21:22 Anna siger:
hej Sanne er der ikke noget alternativ for hytteost, da vi er 2 der gerne vil prøve og den ene spiser ingen form for ost/hytteost Hilsen Anna
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Anna, Jeg har tænkt en del over dit spørgsmål og jeg synes ikke, jeg helt kan finde en god erstatning for hytteosten her. Det er ikke nødvendigt, at du blander hytteost i, så hvis I ikke kan lide det, så bare udelad det. Hytteosten gør, at retten (efter min mening selvfølgelig) bliver lidt cremet og mere lækker at spise. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Haler Sadi, Hvor er det flot, du vælger at hjælpe din søn og dig selv med vægttab. Umiddelbart indeholder f.eks bønner faktisk mange kalorier, men grunden til de er så gode at spise og grunden til, du skal spise dem i hvert måltid, er, at de "koster" mere at forbrænde end, de er værd i kalorier. Dvs at når du spiser én bønne, forbrænder du mere end én bønne, fordi den er så svær for kroppen at nedbryde til noget, den kan optage. Når din forbrænding hele tiden er så høj, taber du dig. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:22 Tine siger:
hej Sanne Må jeg bruge kikærter på lige fod med bønner og linser? hilsen Tine
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Tine, Du må gerne bruge kikærter. De er ikke helt på niveau med f.eks bønner og linser, men stadig gode til kuren. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Mark, Det gode ved denne kur er, at du bare skal sørge for at få bønner/linser, grøntsager og proteiner (kød, fisk, æg osv) til hvert måltid. Det betyder også, at du frit kan skifte æggene ud med fisk eller kød. Jeg kan selv godt lide tun til morgenmad, da det er meget saftigt og derfor er godt sammen med f.eks linser. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:22 Mark siger:
Okay mange tak for svaret. Er det bare de hvide bønner jeg skal gå efter, har lidt svært ved at finde soja bønner i butikkerne. :)
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Mark, Du bestemmer helt selv hvilken type bønner, du gerne vil spise. Der findes utrolig mange forskellige. De hvide bønner sælges bl.a i Fakta, så de er ret nemme at få fat i, men til gengæld skal de koge i ca 1½ time efter, de har ligget i blød natten over. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:22 Ingrid Lund siger:
Hej Sanne. Bare lige en kommentar i forbindelse med kogetiden af bønner. Den kan forkortes, hvis man lægger de iblødlagte bønner en tur i fryseren inden kogningen, da frosten sprænger cellerne og dermed koges bønnerne på kortere tid, - sådan mener jeg, at forklaringen var engang til et foredrag :-) mvh Ingrid
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Ingrid, 1000 tak for tippet! Kogetiden på de hvide bønner (1½ time) er faktisk den største grund til, jeg f.eks ikke gider spise lige præcis dem. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:22 Laila siger:
Hej Sanne Har nu været på din kur i en uge nu, og ja i dag nytårsaften er jeg det skam også... Ville blot høre dig om, kan man skifte tunen ud? Jeg er dårlig til tun og kan ikke få det ned..... Kan man kombinere med noget frugt? Hilsen Laila
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Laila, Du kan sagtens skifte tunen ud f.eks med en anden type fisk eller noget kød afhængig af, hvad du bedst kan lide. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:22 Ditte-Marie siger:
Hej Sanne Jeg er ikke gået i gang endnu, men glæder mig rigtig meget, og stor ros til en fantastisk hjemmeside! Jeg har aldrig før spist linser, og kan se i nogle af opskrifterne står der specifikt at det er de røde linser der skal bruges, er det også det til morgenmaden?? Og hvad er forskellen på de forskellige linser? Mvh Ditte
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Ditte-Marie, Tak for din ros :) Til alle opskrifter vælger du helt selv om du vil spise bønner eller linser. Der er stor forskel på, hvad folk bedst kan lide. De røde linser kan koges næsten helt ind og bliver til sådan nogle lidt lette, gule (de skifter farve under kogningen) linser. De grønne linser er noget hårdere og har en lidt mere markant linsesmag. Mange foretrækker de røde linser, men jeg er selv mest til de grønne. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:22 Aja siger:
Hej Sanne :) . Har lige et spørgsmål ang linser og bønner. Skal jeg ligge linserne og bønnerne i vand dagen før og koge dem efter uden salt, olie osv? Hilsen Aja
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Aja, Det er kun bønnerne, du skal udvande i ca 12 timer før, du koger dem. Det skyldes, at "rå" bønner indeholder nogle stoffer, som din krop ikke kan tåle. Både bønner og linser koger du uden salt, olie osv. Du kan gøre dem lidt mere spændende ved at tilsætte krydderier. Jeg tror især det er et godt trick mht linserne. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:22 özlem siger:
Hej ´Sanne. jeg ville gren spøge om man tab sige nå man køre efter din madplan og hvis man træning... hilsen Özlem..:)
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Özlem, Hvis du er overvægtig og følger madplanen, vil du tabe dig. Træner du samtidig vil det bare hjælpe dig yderligere til vægttab. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:22 Gitte siger:
Hej Sanne. Nu prøver jeg at hoppe med på kuren, ser jo meget positiv og lækker ud :) Kan det være rigtigt, at man bare må spise uhæmmet ? Eller har jeg overset noget. VH Gitte ;)
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Gitte, Nej, du har ikke overset noget :) Du må faktisk spise alt det, du vil så længe måltiderne overholder kurens regler. Det gode ved dét er, at du ikke render rundt og er sulten hele tiden. Du vil sikkert hurtigt opleve, at du rent faktisk ikke kan spise så meget, for maden mætter godt. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:22 Gitte siger:
Ja, må sige det mætter godt. ;) prøvede et par dage, en kalorie bereger der viste, at jeg måtte indtage 1200 kcal, for at nå mit mål, men dette var overhovedet ikke mig, næsten ingen mættende mad + kvalme kunne det blive til. Jeg må indrømme, at frugten spiser jeg stadig, men grønsager kommer der også.
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Gitte, Det lyder godt - jeg glæder mig til at høre mere om dit vægttab :) Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:22 Anja Fabrin siger:
Jeg arbejder om natten og har brug for hjælp til hvordan jeg klarer den. Det er ikke hver nat men 3-4 vagter om ugen..
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Anja, Jeg ved desværre ikke så meget om natarbejde, men hvis natten er strikket sådan sammen for dig, at du også har "frokostpause" og tid til at spise mad, skal du bare spise kur-maden i de pauser ligesom du normalt ville spise anden mad. Afhængig af hvor god din krop er til at omstille sig til natarbejdet, kan den "ujævne" døgnrytme desværre godt gøre det sværere for din krop at tabe sig, fordi den bliver lidt "stresset" over natarbejdet. Det burde ikke forhindre den i at tabe sig, men det kan godt tage længere tid. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:22 H.Rasmussen siger:
Hej, jeg er ikke til tomater og linser - hvad kan jeg erstatte med?
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hvis ikke du er til tomater og linser vil jeg foreslå at du erstatter tomaterne med en hvilken som helst grøntsag du kan lide, broccoli, blomkål - det betyder ikke så meget. Bare du får grøntsager nok og at det er noget du kan spise, det skal ikke være surt det her, det skal kunne fungere. Med hensyn til linserne, så vil jeg anbefale dig at prøve med nogle brune bønner eller lignende. Alternativt skal du se om du kan skære det helt væk, eller spise meget mindre af dem og så se om du bliver mæt af det.
 
26. April 2015 21:22 B. E. siger:
Hej Sanne. Har du en anden ret end chili con carne, som man kan bruge? Jeg kan godt lide bønner, kikærter osv. og er generelt ikke kræsen, jeg bryder mig bare ikke om konsistensen af chili con carne.. Evt. hvis du har flere retter, som man kan variere imellem, så man ikke kører træt i det samme? Jeg spiser f.eks. skyr til morgenmad, er det i orden?
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej B.E. Du kan kigge under kategorien "<a href="http://www.effektivkur.dk/cat/opskrift/" title="Opskrifter" target="_blank" rel="nofollow">Opskrifter</a>". Der ligger en masse opskrifter, du kan vælge imellem. Det er helt lige meget hvilken opskrift, du erstatter chili con carnen med. Alle opskrifterne følger den effektive kur. Ud over det har jeg også skrevet nogle opskriftsbøger, der følger kuren. Dem kan du finde <a href="http://shop.effektivkur.dk/" title="e-bøger" target="_blank" rel="nofollow">her</a> Det er helt ok at spise skyr til morgenmad, men skal du følge kuren helt til punkt og prikke, skal du spise både grøntsager, proteiner (kød, fisk, æg osv) og bønner eller linser til hvert måltid. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:22 Hermann Raasted siger:
Hej Sanne. Jeg kan se af din madplan, at den er omfattende også hvad morgenmaden angår. Nu er det sådan, at jeg begynder min dag tidligt på arbejde. Mit morgenmåltid har derfor kun bestået af havregrød. Jeg tror det er længere op ad dagen min overforbrug af mad foregår. Jeg har dog behov for at tabe mindst 10 kg. Venligst Hermann
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Hermann, Du er allerede godt på vej. De fleste spiser ikke morgenmad - og der går det galt. Har du prøvet evt. at få lidt protein om morgenen også, noget kød/æg eller alternativt lidt proteinpulver i maden. Mht. dine kostvaner midt på dagen, så er det klart at hvis man overspiser så er den gal. Der er bare nogle jobs/situationer hvor man ikke kan have en fin kasse med en let rucola salat med. Jeg tror du skal kigge på sukkeret - lad være med at drikke det (cola byttes ud med vand) og så få en mere "mager" aftensmad.
 
26. April 2015 21:22 Frederik siger:
Hej Tænker jeg vil prøve at følge kuren, har dog lige et spørgsmål, morgenmaden, hvor meget sådan ca skal man havde?
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Du skal ca. have 30g protein, ca. en dl bønner/linser og nogle grøntsager. Gør ligesom Tim Ferris (ham der har "opfundet" kuren): https://www.youtube.com/watch?v=fd-7a_wdVZk
 
26. April 2015 21:22 Vivi Nordentoft siger:
Din kur lyder nem og er billig, den vil jeg prøve, og jeg elsker det hele. dejligt at læse alle kommentarer,og dine gode svar. Tak fra mig ,
 
26. April 2015 21:22 catrine siger:
Hej Er der noget jeg kan bruge i stedet for linser?
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Du kan prøve med kikærter eller bønner
 
26. April 2015 21:22 Jane Lønstrup siger:
Hej Sanne Vil bruge din madplan og det ser spændende ud.. Kan heldigvis lide detbhele. Tænker bare at når du skriver de forskellige ting hvordan er det så med portionerne? Hvor meget må man spise af de enkelte retter ? Hilsen Jane
 
20. August 2016 12:16 Erna Brinch Brodersen siger:
Hej Sanne Jeg har en brok på hoften Og skal tabe mig 10-15 kg inde de vil hjælpe mig. Jeg er ikke god til slanke kur da de er dyre og vanskelig at følge Jeg kan godt lide din mad plan og vil gerne følge den. Jeg mangler meget op bakning da alle sige du er da ikke for tyk , når jeg har sagt jeg vil tabe mig. Men nu skal jeg. Vejer 80 kg og er 162 høj. Kh Erna
 
Denne side bruger Cookies. Ved at fortsætte på siden accepterer du cookies. Cookies bliver brugt til at give dig en bedre oplevelse her på siden, samt til statistik.

Køb slankekuren som e-bog

Start dit vægttab med denne e-bog. Den leveres til din indbakke direkte efter betaling.

Start dit vægttab her - det er nemmere end du tror

DKK 99,00
Start dit vægttab nu