Man behøver ikke altid en fuldstændig kost- og livsstilsændring for at tabe sig. Nogle gange er det nok at rydde lidt op i ens daglige fødevareindtag, og tilsætte nogle sundere fødevarer.
Jeg vil her komme med nogle lækre opskrifter, som helt sikkert kan hjælpe dig på vej og give dig inspiration når du har været igennem disse opskrifter.
Jeg vil i denne artikel ikke komme med alle mulige ting som du gerne må og ikke må, men jeg vil komme med et godt råd hvis du gerne vil slanke dig igennem maden.
• Drop stivelse og tomme kulhydrater • Spis grønnere • Spis grovt • Skær ned på dine portioner efterhånden som du er klar til det
Du skal begynde at droppe hvidt brød, kartofler, hvide ris, pasta og nudler og så tilsætte grønt i stedet.
Du behøver ikke afskaffe brød, kartofler mm. helt hvis du ikke vil, men sørg for at grønt i hvert fald svarer til 70% af tilbehøret på tallerkenen, og husk ikke at tilsætte grønt, men erstatte det, så din mængde af fødevareindtag er det samme, blot sundere.
Forsøg endvidere at bruge grov pasta og brune/vilde ris hvis du ønsker stadig at spise dem.
Det sidste råd er, at når du begynder at indtage mere grønt, så vil du også opdage, at du bliver hurtigere mæt, og derfor kan du sagtens begynde at skære ned på dine portioner indtil du finder et niveau der passer til dig og din hverdag.
Opskrifter på slankemad
Ovnstegt kylling med søde kartoffelfritter og baconbønner (2 portioner)
Denne ret er utroligt lækker, og føles som ren synd når man spiser den, men det kunne næsten ikke blive sundere, og ved brug af stegepose til kyllingen, undgår du at den bliver tør og kedelig.
Det skal du bruge:
400 gram kylling (fx kyllingebryst, kyllingelår uden skind) 400 gram sød kartoffel 200 gram grønne bønner 1 pakke bacon 1 spsk olie 2 dl skyr 1 fed hvidløg 1⁄2 tsk dildspidser (købes som krydderi på glas) Evt. frisk rosmarin Salt, peber 1 stegepose
Sådan gør du:
Forvarm ovnen til 225 grader – varmluft
Bønner: Tag ca. 10-15 stk. bønner, og vikl 1-2 stykker bacon omkring. Læg dempå en bageplade med bagepapir. Sæt i ovnen med det samme.
Kylling: Kom kyllingen i en stegepose, tilsæt lidt peber og evt. en stilk frisk rosmarin. Læg posen med kylling i et passende størrelse ildfast fad, og kom det i ovnen.
Kartoffelfritter: Undlad at skrælle kartoflerne. Skær kartoflen ud i pommesfrites-størrelse – ca. 8 cm lang, 2 cm bred og 1 cm tyk.
Kom kartoflerne i en skål, drys 2 tsk. salt over og tilsæt 1 spsk. olie. Bland nu det hele godt sammen så alle kartoflerne bliver smurt ind i olie.
Læg kartoffelskiverne i 1 lag på en bageplade med bagepapir og kom det i ovnen. Kartoflerne skal nu have 20 minutter, og når de er færdige tages al maden ud af ovnen.
Læg baconbønnerne på noget fedtsugende papir inden servering. Imens al maden er i ovnen laves dressing/dyppelse af skyr, hvidløg, dild og peber.
Lækker proteinrig salat (2 portioner)
Salater er i sig selv utrolig sunde og kan laves i utallige varianter. Dog vil jeg lige komme med denne lækre kombination til en proteinrig og mættende salat.
Endvidere synes jeg også denne salat kan spises uden dressing til, da næsten alle ingredienserne er saftige, og lime/olien gør salaten tilpas greasy så man slet ikke savner dressingen.
1 ds. tun 2 hårdkogte æg 100 gram rejer 100 gram frisk spinat – revet i mindre stykker 100 gram agurk i tern 1-2 avocado i tern saft fra 1⁄2 lime 1⁄2 tsk dildspidser 1 spsk. koldpresset olivenolie (haves dette ikke, så undlad olie, da alm olie gør salaten træls)
Start med at lave en blandet salat af: rejer, spinat, agurk, avocado, olie, dild, lime. Fordel salaten i 2 dybe tallerkener og fordel tun og æg ovenpå salaten inden servering.
Snacktime – grøntsagsstænger med dip
For mange sker det ofte, at man får lyst til lidt lækkert om aftenen. En måde at overleve denne trang på, er ved at have ingredienser klar i køleskabet til at lave lidt grøntsagsstænger med en lækkker dip.
Hvis du er helt vild med holiday dip, så hav blot et par breve af dem i hjemmet så du er klar til at lave dip af dipmix og skyr når du får lyst til det! Ellers kan du lave en lækker dip af:
1-2 dl skyr Paprika Friskpresset hvidløg 2-3 dråber sødemiddel Grøntsager til stænger: • Peberfrugt • Agurk • Gulerødder • Bladselleri • Sød kartoffelfritter (læs længere oppe)
Hvis du ønsker, kan du evt. også prøve dig frem med rå blomkål, broccoli, sliktomater mm.
Husk endvidere, at selvom grøntsager er sunde, så er det stadig kalorier som tæller i det samlede regnskab. Så forsøg stadig at begrænse dig med denne lækre snack – selvom det kan være svært!