Smoothies er virkelig lækre, og utroligt nemme at lave, hvis man hurtigt har lyst til lidt lækkert, eller vil have noget frisk og nemt f.eks til morgenmad. Disse smoothies er ikke kun lækre – de mætter også!
Standart for alle disse smoothies er, at de skal blendes med:
2-3 spsk. skyr 5 dråber sødemiddel (smag dig frem, pulver sødemiddel kan også bruges) 2-3 håndfulde valgfri frugt i tern.
Sørg altid for at bruge én frugt der giver masser af væske – hvis du vælger at bruge f.eks juice eller kokosmælk i stedet for en saftig frugt, så skal du bruge ca. 1 dl.
Variationer:
- 1 håndfuld brombær, 1 dl kokosmælk, lakridspulver, mynte
- 200 gram jordbær, 1 banan, friskpresset saft fra 1 appelsin
- ½ avocado, ½ æble, 1 håndfuld spinat, lidt ingefærrod, saft fra ½ lime
- 1,5 dl fersken/nektarin, 1,5 dl abrikos, 1 tsk kanel, 1 tsk muskatnød
Prøv også selv at tænke dig frem til lækre kombinationer til smoothies, og skriv dem meget gerne i kommentarfeltet, hvis du har alletiders lækre smoothie som du bare må dele med andre.
Af saftige frugter til smoothies kan jeg nævne:
Meloner, æble, appelsin, lime, mango, ananas, fersken.