Det er nemmere end du tror
Effektiv slankekur
Sanne 4/26/2015 9:22:37 PM

Gryderet med sorte bønner

Den her gryderet er simpelthen god, når der er 1000 ting, der skal ordnes på en dag og aftensmaden altså ikke står øverst på den liste. Den består af ingredienser, som jeg kalder 'basisingredienser' og med det mener jeg ingredienser, som man typisk har stående i skabene og køleskabet hele tiden. Ud over det, indeholder den også sorte bønner, som naturligvis skal koges. De skal koges i ca 40 minutter. Koger du bønnerne samme dag, som du vil lave denne ret, er det klart, at tilberedningstiden forlænges, men jeg vælger ofte at koge bønner til flere dage i træk og i det tilfælde kan du tilberede denne ret på kun ca 7 minutter.

Sæt bønnerne i blød i rigeligt vand natten over. Kog bønnerne i ca 40 minutter. Som nævnt tidligere kan dette punkt udelades, hvis du tidligere på ugen har kogt bønner til flere dage.

Skær tomaterne i mindre stykker.

Hæld alle ingredienserne i et ovnfast fad. Sæt fadet i microovnen i ca 7 minutter (afhængig af microovnens effekt) og det er det! Nemt og hurtigt!

Sanne

Hej, jeg hedder Sanne og er indehaver af effektivkur.dk. Efter at have lidt af overvægt, stress og generelt haft dårlige vaner i en lang årrække, er jeg begyndt at interessere mig for sundhed. Jeg vil utrolig gerne hjælpe andre i samme situation og har derfor startet effektivkur.dk, hvor jeg håber folk kan finde inspiration, motivation og gode råd til at komme de overflødige kilo til livs. |

Kommentarer

Navn

E-Mail (vises ikke)
Kommentar

Giv mig besked om nye kommentarer via e-mail
26. April 2015 21:22 Mette Holm siger:
Hej! Dine planer ser vældig fine ud, - men hvorfor er kikærter og flækærter ikke inkluderet i bælgfrugt-samlingen? De er begge gevaldigt proteinrige og indeholder præcis det samme niveau af kulhydrat som de andre, der nævnes. Hilsen, Mette
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Mette, Både kikærter og flækærter er, som du selv siger, gode alternativer, der også kan bruges til kuren. Der finde også utrolig mange forskellige slags bønner, som slet ikke er nævnt her på siden og som også er gode alternativer. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:22 Mette Holm siger:
Godt. Bønner af alle slags er et væsentligt indslag i min daglige kost :) Hilsen, Mette
 
26. April 2015 21:22 Jens Kanersen siger:
Proteinhøj mad, der nok skal mætte og lidt chili til at forhøje forbrændingen! Ved du om det med at chili skulle hjælpe ens vægttab på en slankekur, om der er hold i det :)?
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Jens, Chili skulle både kunne øge dit stofskifte og nedsætte din appetit og på den måde skulle det virke positivt for en slankekur. Hvor meget det rent faktisk påvirker de forskellige ting, ved jeg faktisk ikke, men det kan da helt sikkert ikke skade at spise det. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:22 Mette Holm siger:
Undskyld,jeg blander mig, - men det er vist bevist, at chili øger forbændingen en anelse, imens det brænder i munden, - og kun da. Til gengæld er det mægtig sundt med masser af antioxidant osv., så det kan nydes med super samvittighed. Hilsen Mette
 
26. April 2015 21:22 Mette Holm siger:
Jeg har haft nytte af en kombination af mild kaloriebegrænsning (1300), lav-glykæmisk kost, - bl.a bælgfrugter istedet for brød, samt tilskud af valleprotein og Carnitin. Carnitin gør fedtet mere tilgængeligt for afbrænding i cellernes mitocondrier, men vi producerer ikke altid nok, så man kan roligt tage det som kosttilskud. Man får mere energi og der er ingen kendte bivirkninger ved det. Hilsen, Mette
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Mette, Tak for info - så har jeg også lært noget nyt i dag :) Og så må man sige, at effekten i forhold til vægttab er ret begrænset. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Mette, Jeg synes, det lyder interessant med tilskud af Carnitin. Jeg har læst mig lidt frem til, at man kan købe det enten som L-carnitin, D-carnitin eller en blanding af begge. Hvad tager du? Og har du kunnet mærke forbedring i forhold til dit vægttab, fordi du indtager carnitin? Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:22 Mette Holm siger:
Jeg tror, at det er L-carnitin. Det, jeg mærkede var i første omgang, at jeg fik mere muskelenergi i løbet af et par dage, - hvilket nok siger noget om, at musklerne lettere kommer til energien. Det var endda kun på ½ dagsdosis. Endvidere synes jeg, at det var lidt lettere at slippe vægt. Nu prøver jeg med en hel dagsdosis. Desværre modarbejder jeg mig selv en anelse lige nu. Det er jo ikke sådan, at man kan tillade sig at spise mere ;). Carnitin er ikke "negative kalorier", men kun en hjælp til at forbrænde lidt bedre, hvis man iøvrigt dyer sig. Lige pt. er jeg mest til at lægge det store måltid midt på dagen og nøjes med f.eks yoghurt med nødder og proteinpulver til aften. Så ser vi. Hilsen, Mette
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Mette, Jeg tror helt sikkert, det er noget, jeg vil kigge lidt nærmere på. Det lyder som en god hjælp til at tabe sig. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:22 Mette Holm siger:
Hej, og Godt Nytår! Måtte pundene trille af sidebenene i det nye år. Hilsen, Mette
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Mette, Amen to that ;) Godt nytår! Hilsen Sanne
 
Denne side bruger Cookies. Ved at fortsætte på siden accepterer du cookies. Cookies bliver brugt til at give dig en bedre oplevelse her på siden, samt til statistik.

Køb slankekuren som e-bog

Start dit vægttab med denne e-bog. Den leveres til din indbakke direkte efter betaling.

Start dit vægttab her - det er nemmere end du tror

DKK 99,00
Start dit vægttab nu