Det er nemmere end du tror
Effektiv slankekur
Sanne 4/26/2015 9:22:53 PM

Bønnesalat med frikadeller

Jeg sad tilfældigvis og så Go'morgen Danmark på TV2 i dag og sørme om ikke kokken Claus Holm lavede en lækker salat, som med få modifikationer er perfekt til min effektive kur.

Til 4 personer skal du bruge:

  • 1 pakke hakket svinekød (alternativt hakket svin og kalv)
  • 1 løg
  • 1 æg
  • 1 spidskål
  • 4 dl sorte bønner'
  • 2 små bøtter hytteost
  • Balsamico

Sæt bønnerne i blød natten over i rigeligt vand. Kog dem derefter i ca 35 minutter. Snit løget og rør det sammen med ægget og kødet. Form kødet til frikadeller og steg dem på en pande. Skær spidskålet ud i tynde strimler og hæld dem i en skål. Hæld lidt balsamico ud over spidskålet (Claus Holm brugte her citronsaft, men det går ikke så godt hånd i hånd med kuren) Bland spidskålet sammen med hytteosten og server det sammen med frikadellerne.

Velbekomme!

Sanne

Hej, jeg hedder Sanne og er indehaver af effektivkur.dk. Efter at have lidt af overvægt, stress og generelt haft dårlige vaner i en lang årrække, er jeg begyndt at interessere mig for sundhed. Jeg vil utrolig gerne hjælpe andre i samme situation og har derfor startet effektivkur.dk, hvor jeg håber folk kan finde inspiration, motivation og gode råd til at komme de overflødige kilo til livs. |

Kommentarer

Navn

E-Mail (vises ikke)
Kommentar

Giv mig besked om nye kommentarer via e-mail
26. April 2015 21:22 Mila siger:
Hvorfor går citrus ikk? Ses den som frugt
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Mila, Ja, alle former for citrus er frugter, så derfor dur de ikke til denne kur :) Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:22 Jamie siger:
Hej Jeg er igang med kuren og derfor vil jeg høre om de røde bønner som kan købes i dåser kan bruges til denne kur? De er allerede kogte i forvejen. De kan købes i de forskellige supermarkedet. Hilsen Jamie :D
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Jamie, De røde bønner på dåse er helt ok at spise. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:22 Trine siger:
Må frikadellerne ikke krydres f.eks. med salt og peber?
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Trine, Det kan du tro! :) Ligesom du også må bruge krydderier sammen med dine bønner og linser - det gør dem rigtig lækre. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:22 Simone siger:
Lige et tip til denne fantastiske opskrift, hvis man ikke er så vild med bønnernes konsistens: jeg brugte brune bønner, og ikke helt så mange dl som du anbefaler, og blandede gulerødder i! De er simpelthen et hit! Selv min kæreste som ikke kan fordrage bønner spiser dem gerne! Og så skar jeg løgene i store stykker, så der også var lidt bid i frikadellerne! Jeg er simpelthen så glad for at have fundet denne hjemmeside og denne kur, og har været igang siden onsdag. Synes godt nok morgenmaden er den sværeste, men det kræver nok bare lidt tilvænning. Og forresten; er der nogle grøntsager man skal undgå, for laver rigtig mange salater - både til aften og frokost - med røde linser blandet i, da det er det jeg har nemmest ved? Og skal man spise både bønner og linser, eller kan man nøjes med bare at spise linser? Ja, undskyld det lange indlæg, men nu tror jeg heller ikke jeg har mere at spørge om, i denne omgang!
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Simone, Du må altid gerne spørge, så skrive bare :-) Og tak for det gode tip og for de søde ord. Morgenmaden har også altid været det sværeste for mig og jeg bliver nok aldrig helt vant til den, men det hjælper dog at tænke på, at jeg taber mig, når jeg spiser den. Så glider den ligesom lidt nemmere ned ;-) Du må spise alle typer grøntsager, men vær opmærksom på, at majs f.eks ikke indeholder ret meget din krop rent faktisk kan bruge til noget. Grove grøntsager såsom gulerødder, kål osv giver et godt resultat og generelt er grønne grøntsager f.eks fyldt med antioxidanter, der også er gode for dig. Du behøver ikke både spise bønner og linser til alle måltider. Du kan nøjes med det, du bedst kan lide. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:22 Victoria siger:
Hej Sanne Håber det er iorden at bruge oksekød istedet og at jeg krydrede med pebber, basillikum,cayennepebber og paprika? Ellers fulgt hvad der står. :) Har været på din kur i to dage nu og syntes simpelthen jeg blev så mæt at jeg i de to dage her slet ikke har kunne spise aftensmad, er det normalt?
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Victoria, Det lyder som nogle gode ændringer mht opskriften. Så længe du holder dig indenfor kurens regler må du jo spise, hvad du synes smager bedst. Du bliver meget mæt af kuren, fordi maden holder længere i din mave og, fordi dit blodsukker ikke har så store udsving. Hvis du oplever, at du ikke er sulten til aftensmaden, synes jeg dog, at du skal forsøge at spise lidt mindre til frokost. Det er bedst at kunne spise aftensmad også. Hilsen Sanne
 
Denne side bruger Cookies. Ved at fortsætte på siden accepterer du cookies. Cookies bliver brugt til at give dig en bedre oplevelse her på siden, samt til statistik.

Køb slankekuren som e-bog

Start dit vægttab med denne e-bog. Den leveres til din indbakke direkte efter betaling.

Start dit vægttab her - det er nemmere end du tror

DKK 99,00
Start dit vægttab nu