Det er nemmere end du tror
Effektiv slankekur
Sanne 4/26/2015 9:23:25 PM

5:2 Kuren opskrifter - sådan kommer du igennem fastedagen

På 5:2 kuren må du spise lige netop det du har lyst til, men 2 dage om ugen skal du faste, og må stort set ingenting spise. Her guider vi dig med lidt tips og opskrifter til at komme nemmere igennem fastedagen. For mere information omkring 5:2 kuren.

 

 

I denne artikel kan du blandt andet læse om følgende: 5:2 Kuren - spisedagene

 

Simpel guide til fastedagene

 

Hvilke madvarer er bedst til fastedagene

 

Thailandsk kylling i karry

 

Grønt shot med æble og ingefær

 

Lækker frugtsalat

 

5:2 kuren - Spisedagene

 

For at det kan betale sig at hoppe på 5:2 kuren, kræver det at man er forberedt på og villig til at tage kampen op de 2 dage om ugen man skal faste. Dog skal man på normale spise-dage også tænke over hvad man spiser.

 

Du skal som udgangspunkt holde dig til at spise det, som du normalt spiser, dog vil det hjælpe meget på vægttabet, hvis du skærer sukker og tomme kalorier fra, og får mere frugt og grønt ind i dine måltider. Husk dog, at frugt og grønt ikke skal tilsættes din daglige kost, men erstatte noget af det andet du normalt spiser for at få fart på vægttabet.

 

En vigtig huskeregel når du er på 5:2 kuren: Spis ikke mere på spise-dage end du normalt plejer, da fastedagen da vil være nytteløs.

 

Simpel guideline og huskeregler til fastedagen.

 

Du skal have 2 små måltider i løbet af dagen. Måltiderne skal indeholde mellem 200-300 kcal, og som kvinde skal du have 500 kcal i alt på fastedagen, og som mand skal du have 600 kcal. Fra erfaring ved jeg at det er nemmest at komme igennem dagen, ved at spise frokost og sen aftensmad frem for at spise alle kalorierne først på dagen. Det er altid nemmere at komme igennem fastedagen når man ved, at man skal have lidt at spise ”senere” frem for at skal vente helt til dagen efter.

 

På fastedagen må du ”ingenting” spise. Ikke noget med ”jeg kan godt lige tage 1 kiks, det betyder ikke noget i det store regnskab”, men med det antal kalorier du skal og må spise på fastedagen for at 5:2 kuren virker, så betyder de små fristelser faktisk rigtig meget i det store regnskab, og du vil ikke tabe dig, og dermed er det spild af kræfter at holde fastedag. Så lad dig ikke friste, og trøst dig selv med, at det kun er på fastedagen, at det ikke er okay at lade sig friste.

 

Drik masser af vand og varme drikke. Erstat mælk, saft, juice og sodavand med vand, te og kaffe. Det anbefales at holde sig fra light produkter, da man ofte bliver mere sulten af at drikke denne form for væske, og det gør det blot hårdere at komme igennem fastedagen. Det er dog tilladt at drikke light produkter.

 

Til gengæld kan du ved at drikke varme drikke få lidt mæthedsfornemmelse. Husk dog på, ikke at tilsætte mælk og sukker.

 

Fortæl folk, at du er på 5:2 kuren. Sig til folk i din omgangskreds, at du er på 5:2 kuren, og fortæl dem hvilke dage du har fastedag. Sig endvidere til dem, at du helst ser, at de ikke tilbyder dig mad og drikke på fastedagene, for så kan de også hjælpe til med, ikke at friste dig. Samtidig er det også nemmere at komme på besøg hos folk, hvis de ved du intet må spise på dagen, og dermed ikke bliver skuffet over, at du ikke vil spise deres mad.

 

Kom i gang med et projekt. Ofte melder sulten sin ankomst, når man keder sig, eller når man bare sidder og slapper af, f.eks foran tv’et. Hvis du i stedet har et projekt til at optage din tid, så kan du også glemme at du er sulten, og på den måde få fastedagen til at gå meget hurtigere. Et godt tip er, ikke at have gang i projekter med mad, medmindre det er at udforske lækre retter til fastedagen.

 

Planlæg dine måltider. Du kender det nok godt, at man hurtigt bliver sur, tvær og ubeslutsom når man er sulten og ikke kan få noget at spise. Derfor er det en rigtig god ide, at have dine måltider til fastedag planlagt allerede dagen i forvejen, så du ikke laver overspringshandlinger når du skal have et af dine måltider.

 

Hvilke madvarer er bedst at spise på fastedag?

 

Når man på fastedag kun må spise 500 kcal, så kan det være meget rart at have nogle retningslinier for, hvad der er sundest at spise, hvis man f. eks ikke lige har mulighed for at veje al sin mad. Herunder er der listet forskellige madvaregrupper op, så du kan se hvad der er sundest at spise indenfor hver fødevaregruppe:

 

• Kød, fisk og fjerkræ: Indmad såsom nyre, hjerte og tunge, afpudset svinefilet, svinemørbrad, skinke, roastbeef, tyndstegsfilet uden kappe og okseklump uden kappe – alle er på mellem 100-130 kcal pr 100 gram. • Frugt: Melon, fersken, papaya, jordbær, nektarin, appelsin, ananas & æble. (Mellem 23-50 kcal pr. 100 gram.) • Grøntsager: Agurk, alle slags kål, champignon, gulerod, aubergine, salater, græskar, radise, peberfrugt, asparges, rødbede, rødkål, spinat, tomat & squash (Alle under 30 kcal pr. 100 gram) • Drikkevarer: Vand, te, kaffe – alle 0 kcal. • Mejerivarer: A38, Cultura, rygeost, tykmælk, ymer, yoghurt naturel. (alle under 75 kcal pr. 100 gram)

 

Thailandsk kylling i karry (250 kcal)

 

Denne ret kan laves enten med spidskålsnudler eller blomkålsris.

 

200 gram spidskål eller blomkål 8 gram kokosolie 30 gram kokosmælk light 10 gram rød karrypasta 100 gram kylling (brug 150 gram kylling hvis måltidet skal være på 300 kcal.) 50 gram rød peberfrugt.

 

Kyllingen skæres i små tern, spidskål skæres i ca. 0,5 cm’s tykkelse så det laves lange ”nudler”, peberfrugt skæres i tern eller stænger alt efter ønske. Kom kokosolie på en varm pande, brun kyllingen, tilsæt peberfrugt og svits det af. Tilsæt nu spidskålen, rør rundt og lad kålen blive blød - dette tager ca. 1-2 minutter. Tilsæt nu retten karrypasta og kokosmælk. Lad det hele simre i et par minutter, og server.

 

Ønskes blomkålsris, bruges samme fremgangsmåde, blot uden spidskål. Mens retten simrer rives blomkål på den grove side af rivejernet. Hæld kogt vand over blomkålsrisene og server med den thailandske kylling i karry.

 

Grønt shot med æble og ingefær (250 kcal)

 

10 gram ingefær 100 gram avocado 100 gram æble 50 gram spinat Saft fra en halv lime

 

Alle ingredienser kommes i blenderen, tilsæt vand så ønsket konsistens opnås. Hæld op i glas med isterninger og drik med sugerør. Shottet kan også laves med banan i stedet for avocado – brug da 200 gram banan. Opskrift på lækker frugtsalat til fastedag

 

En lækker frugtsalat

 

200 gram valgfri melon 200 gram jordbær 125 gram ananas 125 gram fersken

 

Hjemmelavet te med vanilje, kanel og chili

 

Sæt vandet over for at bringe det i kog.

 

Kom ¼ tsk. chiliflager, ¼ vanillestang skåret i mindre stykker & 1 kanelstang i en tepose og hæld vandet over. Lad det trække i 5 minutter og drik nu denne lækre te. Et godt tip er, at lave en stor portion te, som du kan drikke når du får lyst til lidt lækkert på fastedagen.

Sanne

Hej, jeg hedder Sanne og er indehaver af effektivkur.dk. Efter at have lidt af overvægt, stress og generelt haft dårlige vaner i en lang årrække, er jeg begyndt at interessere mig for sundhed. Jeg vil utrolig gerne hjælpe andre i samme situation og har derfor startet effektivkur.dk, hvor jeg håber folk kan finde inspiration, motivation og gode råd til at komme de overflødige kilo til livs. |

Kommentarer

Navn

E-Mail (vises ikke)
Kommentar

Giv mig besked om nye kommentarer via e-mail
26. April 2015 21:23 Pernille Thorsted siger:
Hej Sanne. Thailandsk kylling i karry, er blevet vores absolutte yndlingsret på fastedage. Den er så god, at man sagtens kan spise den på almindelige dage også. Mvh Pernillle Thorsted
 
22. April 2016 08:56 Lone Kirk siger:
Hvor smager den Thailanske kylling godt 😊 Jeg er faktisk lidt i tvivl, når jeg motionere og fx forbrænder 200 kcal på fastedage, må jeg så spise mere?
 
Denne side bruger Cookies. Ved at fortsætte på siden accepterer du cookies. Cookies bliver brugt til at give dig en bedre oplevelse her på siden, samt til statistik.

Køb slankekuren som e-bog

Start dit vægttab med denne e-bog. Den leveres til din indbakke direkte efter betaling.

Start dit vægttab her - det er nemmere end du tror

DKK 99,00
Start dit vægttab nu