Effektiv slankekur
Sanne 4/26/2015 9:23:13 PM

Sund morgenmad - sæt gang i dit vægttab fra morgenstunden

Vidste du, at rigtig mange overvægtige faktisk ikke spiser morgenmad? Og vidste du også, at hvis du skal starte et vægttab og ændre bare én ting, så skal du spise morgenmad?

Spis morgenmad

Ja, det lyder næsten for simpelt til at være sandt. Er det virkelig nok bare at spise morgenmad, hvis man gerne vil tabe sig? I princippet er det nok, men det er ikke helt lige meget, hvad du spiser til morgenmad. Det aller vigtigste er, at du får ca 30 gram protein. Her vil jeg dog indskyde, at min erfaring siger mig, at mindre også kan gøre det. Jeg spiser selv ca 2 æg til morgenmad og tilsammen er det ca 18 gram protein og det virker fint for mig.

Mange bruger det argument, at de ikke spiser morgenmad, fordi de ikke er sultne og alt andet lige må færre kalorier indtaget på en dag da også betyde, at man taber sig. Desværre er det en helt gal tankegang af to grunde:

  • Lav forbrænding
  • Overspisning

Ingen morgenmad er lig lav forbrænding

Selvom du ikke føler dig sulten om morgenen, så har din krop faktisk brug for morgenmaden. Når du spiser mad, stiger din forbrænding automatisk, fordi din krop går igang med at forbrænde det mad, du har puttet i den. For at tabe dig mest muligt, skal du holde din forbrænding oppe så længe som muligt på en dag, fordi kroppen så automatisk forbrænder fedt fra din krop også. Hvis du sætter din krop igang med at forbrænde allerede fra morgenstunden, giver det sig selv, at den har meget længere tid til at forbrænde fedt end hvis, du venter med at gøre det til frokost. Det gør du så simpelthen helt enkelt ved at spise din morgenmad.

Uden morgenmad spiser du mere

Hvis du undlader at spise morgenmad bliver du naturligvis sulten senere på dagen. Det vil sandsynligvis være i løbet af formiddagen eller måske kan du holde den kørende helt til frokost. I virkeligheden er din krop nu meget sulten og den fortæller dig, at du er nødt til at spise en masse for at blive mæt. Øverst på din krops ønskeseddel står fedtholdig mad og sukker. Det er en helt almindelig reaktion som kroppen har, når den tror, at den ikke kan få mad. En anden reaktion er, som nævnt tidligere, at den sætter forbrændingen ned, så den bedre kan holde på det fedt, den allerede har. Når du til sidst vælger at give din krop mad, vil den faktisk forsøge at holde på så meget af energien og fedt i maden som muligt, fordi den nu tror, at den er i en krisesituation, hvor den ikke får mad. Jeg ved godt, det lyder lidt vildt og i det her tilfælde vil din krop hurtigt gå ud af den tilstand af krise, som den er i, men det ændrer ikke på, at den holder på alt, hvad du putter i den og hvis det så er fedt og sukker, går det virkelig galt.

Vælg en sund morgenmad

Så morgenmad skal der altså til, men hvad skal du vælge? Der findes jo et hav af morgenmadsprodukter og det ene reklamerer med at være mere sundt end det andet. Ud over det er der jo også det gode, gamle brød og der kan man jo virkelig få meget lækkert brød - endda også noget groft med kerner. I min verden skal man holde sig fra det hele. Jeg har selv spist All Bran flakes el. lign i lang tid i den tro, at det nok var sundt. Det er rigtigt, at lige præcis dét produkt indeholder mange fibre, som kroppen har godt af, men til gengæld er det fyldt med sukker. Andre "sunde" produkter har meget lidt sukker, men har til gengæld heller ikke skyggen af fibre.

Nå, men det grove brød med kerner er jo selvfølgelig sundt. Det er jo nærmest rugbrød og rugbrød er jo sundt. Ja, mange slags rugbrød er sunde, men det er groft franskbrød med kerner sjældent. Der er simpelthen ikke fibre nok i det.

Så hvad skal du så vælge? Det aller bedste for din krop og din slankekur er uden tvivl en morgenmad bestående af følgende dele:

  • Langsomme kulhydrater
  • Grøntsager
  • Proteiner

De langsomme kulhydrater sikrer dig, at du får fibre nok. Det sikrer dig også, at du får din forbrænding skudt helt i vejret. Kroppen er meget lang tid om at tykke sig igennem langsomme kulhydrater og så længe den gør det, er din forbrænding høj og du taber dig. Du finder langsomme kulhydrater i

  • Bønner
  • Linser

Grøntsager er sunde - det er der vist ikke meget nyt i. De er fyldte med vitaminer og så indeholder de også fibre, så derfor er de også gode at spise til morgenmad.

Endelig er der proteinerne. Proteiner finder du bl.a i kød, fisk og æg og lige nøjagtig æg er jo fantastiske til morgenmad.

Start dit vægttab

Så prøv at se om det virker at begynde at spise morgenmad eller evt. bare spise en sundere morgenmad, hvis du allerede spiser morgenmad. Måske vil du allerede efter en uge eller to kunne se resultater.

Relaterede Links fra artiklen
Sanne

Hej, jeg hedder Sanne og er indehaver af effektivkur.dk. Efter at have lidt af overvægt, stress og generelt haft dårlige vaner i en lang årrække, er jeg begyndt at interessere mig for sundhed. Jeg vil utrolig gerne hjælpe andre i samme situation og har derfor startet effektivkur.dk, hvor jeg håber folk kan finde inspiration, motivation og gode råd til at komme de overflødige kilo til livs. |

Kommentarer

Navn

E-Mail (vises ikke)
Kommentar

Giv mig besked om nye kommentarer via e-mail
26. April 2015 21:23 Semja Lindsted siger:
Hej Hej Jeg kan ikke få lov til at betale med kort - den bliver ved med at skrive at jeg skal have en PayPal konto?
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Hej Semja, Nederst skulle der gerne komme et link frem, hvor der står, at du skal trykke der, hvis du ikke har en Paypal konto. Hvis du ikke kan få det til at virke, så skriv igen, så finder vi også ud af :) Hilsen Sanne
 

Gratis Slankeskole

Køb e-bogen

Få inspiration til slankekuren. Køb vores e-bog her. Den koster kun 50 Kr.

Annonce

Denne side bruger Cookies. Ved at fortsætte på siden accepterer du cookies. Cookies bliver brugt til at give dig en bedre oplevelse her på siden, samt til statistik.