Effektiv slankekur
Sanne 4/26/2015 9:23:14 PM

Min personlige historie - uge 5+6 (Vægt: 107,2)

Så er jeg tilbage!

De af jer der har læst mine tidligere indlæg ved, at jeg er en travl pige - eller ung dame om man vil! Så jeg har simpelthen bare ikke haft tid til at skrive før nu! Det blev meget hektisk med opgave i sidste uge og i den her uge har de været SÅ meget arbejde der skulle indhentes efter opgaveskrivning, at tiden bare er fløjet for mig! - men nok med "dårlige" undskyldninger, nu skal i bare høre hvordan det er gået :)

Den sidste del af sidste uge (til og med torsdag), som gik med intens opgaveskrivning, gik ikke ret godt hvad maden angår! Morgenmaden bestod hver morgen af tomat, æg og linser som jeg (næsten) plejer, men så snart middagsmadstid og aftensmadstid bød sig på, var det bestemt ikke sund og fornuftig kost der stod på ønskelisten og i det, at jeg slet ikke var hjemme, var linser og grøntsager ikke det nemmeste at få fat i, (og det var lidt som om jeg glemte at pakke noget ned om morgenen når jeg tog afsted), så den stod faktisk bare på pizza, MacD, sandwiches og jeg kunne blive ved... Dog kunne jeg sagtens holde mig fra usunde snacks og kalorieholdige drikke, så det fik jeg ikke noget af, men ved selve hovedmåltiderne der røg al fornuft. Men som jeg har skrevet i tidligere indlæg, har jeg jo slet heller ikke det behov for, at spise usundt mellem måltiderne, så det kommer ikke rigtig bag på mig. Fredag var ikke meget bedre, jeg skulle ordne en masse arbejde og kørte stilen videre fra de forrige dage. Lørdag + søndag stod på pitabrød, fest og tømmermænd. Så lidt sundt og alligevel ikke, og igen ingen usunde snacks bortset fra lidt saltstænger til festen lørdag, og så pommes frites til pitabrødene søndag for at komme tømmermændene til livs. Så alt i alt, i ca 14 dage var jeg ikke helt fornuftig hvad kosten angik (og motionen for den sags skyld!). Motionen har igen ikke været andet end cykling fra sted til sted. Men i mandags i uge 7 (min uge 6 i forhold til kuren) startede jeg igen med at spise sundt. Jeg har dog slet ikke haft tid til at være på vægten, eller skrive det mad ned som jeg har spist. Men jeg kan fortælle at jeg har spist regelmæssigt morgenmad, middagsmad og aftensmad hver dag og alle måltider har bestået kun af linser/bønner, grøntsager og kød. Så jeg har gjort det godt! Men hvad har jeg så spist? Morgenmaden kender i jo, men middagsmad og aftensmad har bestået af:

 

Ovnstegt kyllingebryst med salat og linser som tilbehør

Salat bestående af peberfrugt, ovnstegt kylling, linser og rucola lidt koldpresset olie og 1 fed hvidløg - se billedet nedenfor (linserne ligger under al salaten)

slankemad, lækker salat med linser

Bønnesalat lavet af kidneybønner, tomat, ovnstegt kyllingebryst og 1 fed hvidløg. <-- meget mere lækkert end jeg først troede! Se billedet nedenfor

"Æggekage" med linser, ovnstegt kylling, rød peberfrugt og bladselleri/blegselleri (hvad hedder det egentlig?).

Hønsekødssuppe med linser, kødboller og masser af suppeurter

Som i kan se har ovnstegt kylling været en hel del af ugens kost, men jeg fandt ud af en meget nem måde at lave det på! Lagde alle kyllingebryster på en ovnrist og strøede med krydderi udover, vendte dem og kom igen krydderi på, satte dem ind i ovnen og hældte 1 liter vand i en bradepande nedenunder, satte ovnen på 225 grader varmluft, og når den så nåede 225 grader skruede jeg ned på 160 grader og lod dem stege færdige (ca. 80 grader indvendig temperatur). Jeg har ingen anelse om der er en nemmere måde at gøre det på, men sådan her gjorde jeg det og kyllingebrysterne er så sprøde udenpå og saftige indeni! Mums! Jeg lod dem så lige køle ned, og satte dem i køleskabet og så var der ellers bare kylling at lave mad af! Igen synes jeg, at jeg har fundet et fantastisk middel til at gøre det hele nemmere! ;) Endvidere har jeg kogt en grydefuld linser og en grydefuld kidney bønner og så er der hele tiden noget at spise! Meget vigtigt! Så snart jeg ikke har noget mad klar så er det jeg ryger i fælden, så det MÅ bare ikke ske mere! Desværre skete der det i går, onsdag, at jeg røg helt i fælden! Vi sad på vores (nye) kontor hvor jeg ingen mad havde liggende, og lige rundt om hjørnet ligger der en fantastisk restaurant hvor man kan spise uanede mængder sushi for 120 kroner, så der faldt jeg helt i fælden! Dog spiste jeg også en del grøntsager og fisk dertil! (fordi så er det jo helt okay!) Men lige i gerningsøjeblikket havde jeg det helt fint med det og i dag har jeg det så ikke helt så fint med det, men jeg trøster mig med, at jeg ikke spiste ret meget, da min mavesæk jo er skrumpet meget ind! :)

Og nu til billlederne! I kan se dem her nedenfor. Jeg har en sød kæreste som bare kan "det der" med billeder, så han har taget dem og sat dem op så man kan se dem og sammenligne mig. Bemærk at der på billederne som er taget fra siden er skygge på, så der ryger lige et par ekstra kilo på! haha - men næste gang får jeg taget dem mens der er dagslys så vi ikke behøver blitz der kan lave skygge, så det ser ud som om der er sket endnu mere! ;) hehe!

 Bønnesalat

 

Som jeg skrev i forrige indlæg syntes jeg ikke selv at jeg kunne se den store forskel fra starten til nu når jeg så mig i spejlet. Men jeg kan helt klart se på maven at der er sket noget der når man ser på billederne. Så det er da ikke helt spildt det hele ;) Nu er målet for den kommende måned så bare, at holde den rette kurs hele vejen igennem, og så skulle der gerne være sket en del!

Jeg har tidligere haft skrevet om, at jeg gerne vil til at bruge min hulahop ring noget mere - men der er bare ikke rigtig sket noget, men nu har jeg besluttet mig for, at den skal bruges hvor morgen når jeg står op og inden jeg går i seng. Problemet for mig har været, at jeg ikke har været hjemme, men da jeg sover hjemme hver nat så kan det vel nåes 2 gange om dagen på den her måde ;)

Men nok for denne gang, jeg håber jeg har meget mere positivt at skrive om næste gang! ;)

 

 

Relaterede Links fra artiklen
Sanne

Hej, jeg hedder Sanne og er indehaver af effektivkur.dk. Efter at have lidt af overvægt, stress og generelt haft dårlige vaner i en lang årrække, er jeg begyndt at interessere mig for sundhed. Jeg vil utrolig gerne hjælpe andre i samme situation og har derfor startet effektivkur.dk, hvor jeg håber folk kan finde inspiration, motivation og gode råd til at komme de overflødige kilo til livs. |

Kommentarer

Navn

E-Mail (vises ikke)
Kommentar

Giv mig besked om nye kommentarer via e-mail
26. April 2015 21:23 gianna siger:
Hej Carol Tusind mange tak! :) Det er da dejligt at høre! Og beklager jeg først svarer nu, men jeg har slet ikke set dit opslag :) Men ja, jeg glæder mig meget til at se billede nummer 3! Især fordi jeg bruger hulahopringen meget + er begyndt at tage mavebøjninger ;) Desværre har jeg sindsygt travlt for tiden, så får nok ikke skrevet et nyt blogindlæg før om en uges tid, men så har jeg også en hel måned at skrive om ;)
 
26. April 2015 21:23 Carol siger:
Hej Gianna. Flot klaret i de første 5 uger. Det har sikkert ikke været nemt hele vejen, men jeg kan godt se forskel mellem de 2 billeder. Din mave er blevet mindre, din hud er blevet pænere og dit ansigt er også blevet smallere. :) Du ser også mere frisk ud på billede nr. 2. Tænk på hvor godt billede nr. 3 kommer til at være! :) Godt gået!
 
26. April 2015 21:23 meriem siger:
hvor meget gram kød er det man må til hver måltid , og er det kun 1 dl bønner ? til også hvermåltid
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
hej Meriem, Du må spise lige så meget kød til hvert måltid, som du har lyst til. Du behøver altså ikke veje det. Du må også spise alle de bønner, du vil, men det plejer ca at passe med 1 dl bønner. Hilsen Sanne
 

Gratis Slankeskole

Køb e-bogen

Få inspiration til slankekuren. Køb vores e-bog her. Den koster kun 50 Kr.

Annonce

Denne side bruger Cookies. Ved at fortsætte på siden accepterer du cookies. Cookies bliver brugt til at give dig en bedre oplevelse her på siden, samt til statistik.