Effektiv slankekur
Sanne 4/26/2015 9:23:13 PM

Min personlige historie - uge 3

Uge 3. Det har været en spændende uge! En uge præget af migræne og tømmermænd (altså uafhængigt af hinanden), men også en uge hvor jeg kan mærke at der er sket positive forandringer!

 

Positive ting der er sket:

En pige sagde til en fest: "Gianna, du vejer da ikke mere end 90 kg - gør du?" Jeg måtte svare hende at jo det gør jeg, og hun troede ikke på det, da jeg sagde at jeg faktisk vejede over 105 kg.

Jeg kan spænde min bh i inderste hak - har kun kunnet bruge det yderste hak det sidste halve års tid, så det er nok kun et spørgsmål om tid før der skal købes nyt ;) Min mave er skrumpet ind. Så meget at jeg ikke kan spise ret meget, og heller ikke går rundt og er sulten hele tiden! - faktisk har jeg nærmest mistet lysten til at spise. Dette er dog en ny udfordring, for jeg skal jo uanset hvad have noget at spise. Til gengæld har jeg ikke lyst til at spise alt muligt som jeg ikke må. Så der er både positive og negative ting ved at miste sulten og lysten til mad :)

Jeg har stort set ikke snydt - og frugt er der ikke spist noget af! :)

Det her virker nok lidt underligt, men når jeg ligger på sofaen, så har jeg det med at ligge sådan, at jeg ligger på siden og  støtter hovedet på min hånd, altså sådan at min overarm, underarm og hoved/nakke ligesom danner en form for trekant (jeg håber i ved hvad jeg mener!), men det sidste lange stykke tid, har jeg faktisk døjet med, at min arm så begyndte at sove, og jeg kunne ligesom mærke, at det var pga. min arm var blevet for tyk og der blev lukket for blodet ved min skulder. Men nu kan jeg allerede mærke en forbedring hvilket er rigtig dejligt, da det bare ER den bedste måde at ligge på!

jeg har selv haft mad med på arbejde. Tirsdag havde jeg blot linser med, for at huske at få dem. og spiste dertil kun 1 rugbrødsmad. Onsdag havde jeg 2 dl. linser og 3 tomater med hvilket faktisk var nok til at holde mig helt mæt. Desværre havde jeg ikke noget kød med, hvilket nok kunne have gjort måltiderne lidt mere interessante :)

Jeg har flere gange præsteret at sige nej tak, når folk har tilbudt mig slik, kage, sodavand, juice osv. Til gengæld har rigtig mange også sagt, at de synes det er flot, at jeg kan lade være med at spise og drikke de forskellige ting.

 

Hvad har jeg ikke været så god til i løbet af ugen:

Hele fredag lå jeg med migræne, så der havde jeg så meget kvalme, at  jeg nægtede at spise. Bliver som et lille stædig barn når jeg får de anfald, så klokken 22 om aftenen kogte min kæreste 2 æg, og kom dem på rugbrødder til mig, og så spiste jeg det da også!

jeg vidste hele ugen, at jeg skulle til fødselsdag om lørdagen. Jeg brugte lang tid på at vurdere og analysere på hvorvidt jeg skulle holde snydedag selve lørdag, eller om søndagen hvor jeg havde tømmermænd. Jeg kom frem til at ville gøre det om lørdagen, fordi jeg vidste at det var med mad, snacks og alkohol til festen og så måtte det bare være synd for mig om søndagen. Men efter en hel dag uden noget at spise, fordi jeg havde det ALT for dårligt til at lave noget mad, endte det med at vi klokken 20.15 om aftenen bestilte pizza og lidt pommes frites. Det positive at trække ud af den historie er dog, at jeg kun kunne spise en halv pizza og en håndfuld pommes frites og så var jeg mere end mæt. Var det for blot 3 uger siden, så havde jeg spist det hele med det samme. Dog burde jeg nok have smidt resterne ud - fordi det endte med, at jeg spiste resten midt om natten hvor jeg sad og så tennis (fordi jeg er åbenbart sådan en der elsker tennis så meget at jeg frivilligt holder mig vågen om natten for at se det tsk tsk).

Jeg har ikke været så god til at få handlet ind, så kosten har ikke været sådan helt vildt varieret i denne uge.

Motionen har jeg desværre glemt lidt. Jeg har haft rigtig meget at se til, og haft meget travlt, så den motion jeg plejer at lave herhjemme via hulahop ringen og bordtennis er blevet glemt, og cykling har der simpelthen været for koldt til. Desværre. Jeg glæder mig rigtig meget til, at der bliver lidt varmere end minus 1000 grader, så jeg kan være lidt aktiv igen.

Mål for den næste uge:

Spise mere fisk.

Spise bønner, så jeg ikke kun får grønne linser.

Have både linser/bønner, grønt og kød med på arbejde.

Cykle noget mere.

Huske at bruge hulahop ringen minimum 2 gange om dagen. Den er simpelthen det bedste middel mod mave fedtet! Har før brugt den jævnligt, hvor jeg smed mange centimeter om livet, så det var faktisk bare alt for dumt at stoppe!

INGEN snyd udover snydedag! - det burde kunne lade sig gøre. Det er vel kun et spørgsmål om at tage sig sammen.

 

Vægt og mad skema for den forrige uge:

Som i kan se i skemaet har kosten ikke været meget varieret. At der ikke er tal for muskel og fedt for de sidste par dage er, at jeg har mistet min fine seddel med tallene på. Heldigvis kunne jeg huske vægten, så jeg kunne få det med ;)

 

Jeg er meget spændt på hvordan det kommer til at gå den næste uge. Der er sat mange mål op, så er spændt på om jeg kan få dem allesammen til at lykkes! Men vigtigst af alt, som billedet øverst også siger: Mindre snyd, mere motion!

 

Vi læses ved i næste uge! :)

 

 

 

 

 

Relaterede Links fra artiklen
Sanne

Hej, jeg hedder Sanne og er indehaver af effektivkur.dk. Efter at have lidt af overvægt, stress og generelt haft dårlige vaner i en lang årrække, er jeg begyndt at interessere mig for sundhed. Jeg vil utrolig gerne hjælpe andre i samme situation og har derfor startet effektivkur.dk, hvor jeg håber folk kan finde inspiration, motivation og gode råd til at komme de overflødige kilo til livs. |

Kommentarer

Navn

E-Mail (vises ikke)
Kommentar

Giv mig besked om nye kommentarer via e-mail

Gratis Slankeskole

Køb e-bogen

Få inspiration til slankekuren. Køb vores e-bog her. Den koster kun 50 Kr.

Annonce

Denne side bruger Cookies. Ved at fortsætte på siden accepterer du cookies. Cookies bliver brugt til at give dig en bedre oplevelse her på siden, samt til statistik.