Effektiv slankekur
Sanne 4/26/2015 9:23:19 PM

Glykæmisk indeks - hvad er det og hvad bruger jeg det til?

De seneste år er der kommet rigtig mange mærkater på vores fødevarer. Alle mærkater er ment som en hjælp til forbrugeren mht at se om en vare f.eks er sund, om den er økologisk, om den er parfumefri osv. Nogle af de mest almindelige brugte mærkater er:

  • Svanemærket
  • Nøglehullet
  • Astma-Allergi Danmark
  • Fuldkorn

Hvad er glykæmisk indeks?

Endnu et mærkat er nu dukket op på nogle af vores varer - mærkatet for glykæmisk indeks. Der er ikke tale om et egentlig mærkat som i de ander tilfælde, men mere en oplysning om varens glykæmiske indeks. Så hvad er det der glykæmiske indeks for en fisk?

Det glykæmiske indeks vises kun på varer med et højt indhold af kulhydrater og det fortæller dig, hvor meget indtagelse af varen påvirker dit blodsukker. Det vil sige, at varer med et lavt glykæmisk indeks påvirker dit blodsukker lidt, hvorimod en vare med et højt glykæmisk indeks påvirker dit blodsukker meget. Man bruger de følgende grænseværdier, når man taler om glykæmisk indeks:

 

 

  • Lavt - under 35
  • Middel - mellem 36 og 50
  • Højt - over 51

 

Du skal bruge det glykæmiske indeks som en guide til, hvad der er sundt at spise i forhold til at mindske en for hurtig stigning af dit blodsukker.

Hurtig stigning af blodsukkeret

Når du spiser mad, stiger dit blodsukker automatisk, når kroppen begynder at optage maden. Har du spist madvarer, der påvirker dit blodsukker meget (f.eks slik), stiger dit blodsukker meget hurtigt. Samtidig vil kroppen pludselig have for meget glukose (sukker) at sende ud til musklerne, så i stedet sender den det overskydende glukose ud til fedtdepoterne. Det vil i sidste ende betyde, at du tager på.

Et andet uheldigt problem ved at indtage varer, der får blodsukkeret til at stige hurtigt er, at blodsukkeret faktisk falder hurtigt igen. Du kan sammenligne det med en form for boost raket på en motor. Den giver et hurtigt boost til motoren, så den i en periode flyver rigtig hurtigt, men lige så snart boost raketten er brændt af, falder hastigheden igen. Det samme sker for din krop. Den bliver nærmest helt høj af at få et ordenligt skud sukker, men sukkeret er hurtigt forbrændt og så vil din krop faktisk blive endnu mere træt end den var før, du indtog sukkeret. Det vil faktisk betyde, at du igen vil føle dig sulten og derfor føler, at du skal indtage endnu mere mad. Det betyder for mange, at de ender med at overspise og derved at de tager på.

Derfor er det bedst for din krop at spise fødevarer med et lavt glykæmisk indeks, da de bliver optaget langsomt i kroppen, hvorefter kroppen stille og roligt sender glukose ud til musklerne.

Det kan være, at du nu sidder og tænker på, at det jo alt i alt så bare er nemmere helt at droppe kulhydraterne, så du undgår at dit blodsukker stiger for meget på én gang. Så slipper du også for at skulle holde øje med, hvor højt et glykæmisk indeks de har. Jeg kan sagtens forstå tankerne og faktisk bygger rigtig mange slankekure på netop at man skal droppe kulhydraterne. Den type kure kaldes proteinkure og har vist sig at være forholdsvis effektive. Desværre har det en række uheldige bivirkninger for din krop, hvis du ikke spiser kulhydrater. Du kan bl.a få fordøjelsesproblemer og problemer med nyrerne. I den lidt lettere ende af bivirkningerne kan du også ende med dårlig ånde - og hvem har lyst til det?

Varer med lavt glukæmisk index

Hvad er det så i virkeligheden, du skal holde dig til, hvis du skal spise kulhydrater med et lavt glykæmisk indeks? Svaret er faktisk meget kort. Du skal holde dig til komplekse kulhydrater.

Komplekse kulhydrater er kulhydrater, der er sat sådan sammen, at de for kroppen tager lang tid at nedbryde og optage. Det er sådan, at kroppen kun kan optage kulhydrater, hvis de er nedbrudt til sukker, men det kræver altså en masse energi for kroppen at få omdannet komplekse kulhydrater til sukker. Det i sig selv er faktisk rigtig fedt. Det betyder nemlig, at når du spiser komplekse kulhydrater, så bruger din krop rigtig meget energi på bare at optage dem. Det er jo nærmest en slankekur i sig selv.

Komplekse kulhydrater har også et højt indhold af fibre. Din krop har rigtig godt af fibre. Det hjælper bl.a din fordøjelse til at fungere optimalt. Er du ikke vant til at spise mange fibre, vil du opleve en stor følelse af velvære i din mave, når du begynder at spise flere fibre. Fibrene hjælper dig også til at være mæt i længere tid, da madvarer med mange fibre fylder mere i maven og optages langsommere. Derved går der længere tid mellem, at din mave føles tom og du er sulten.

Helt konkret har følgende madvarer et lavt glukæmisk index og de er derfor rigtig gode at spise:

 

  • Alle typer af kød, fjerkræ og fisk
  • Alle typer af grøntsager
  • De fleste mælkeprodukter
  • Det meste frugt
  • Bønner
  • Linser

 

Ud fra den liste er det jo faktisk nemt at skabe hele måltider, der er sunde, varierede og med et lavt glykæmisk indeks. Så det er altså ikke sådan, at du være den helt store mesterkok for at kunne leve godt i forhold til det glykæmiske indeks.

Relaterede Links fra artiklen
Sanne

Hej, jeg hedder Sanne og er indehaver af effektivkur.dk. Efter at have lidt af overvægt, stress og generelt haft dårlige vaner i en lang årrække, er jeg begyndt at interessere mig for sundhed. Jeg vil utrolig gerne hjælpe andre i samme situation og har derfor startet effektivkur.dk, hvor jeg håber folk kan finde inspiration, motivation og gode råd til at komme de overflødige kilo til livs. |

Kommentarer

Navn

E-Mail (vises ikke)
Kommentar

Giv mig besked om nye kommentarer via e-mail

Gratis Slankeskole

Køb e-bogen

Få inspiration til slankekuren. Køb vores e-bog her. Den koster kun 50 Kr.

Annonce

Denne side bruger Cookies. Ved at fortsætte på siden accepterer du cookies. Cookies bliver brugt til at give dig en bedre oplevelse her på siden, samt til statistik.