Effektiv slankekur
Sanne 4/26/2015 9:23:14 PM

Forbrænding af kalorier - hold forbrændingen oppe hele dagen

Nævner man ordet "slankekur" er det meget svært også at komme udenom ordet "forbrænding". Forbrænding af kalorier er nemlig helt essentielt for at kunne tabe sig, men hvad er din krops forbrænding i virkeligheden for noget?

Hvad er forbrænding?

Kroppens forbrænding svarer til den mængde energi din krop forbrænder. Mangler din krop noget energi at forbrænde af, tager den fra dine fedtdepoter. Det betyder, at hvis du f.eks gerne vil tabe dig, skal du forbrænde mere energi end du indtager.

Sådan forbrænder du energi

Der findes flere forskellige måder at forbrænde energi på:

  • Stor muskelmasse
  • Motion
  • Mad

Stor muskelmasse Dine muskler er gode til at forbrænde fedt også selvom du er i hvile. Muskler kræver konstant energi af din krop og jo større muskler des større forbrænding har din krop. Det kan tage tid at opbygge en stor muskelmasse og ønsker du udelukkende at tabe dig ved at øge din forbrænding, kan det være svært at opnå et meget stort vægttab på denne måde. Det skal dog siges, at siden muskler vejer mere end fedt, skal du ved vægttab på denne måde fokusere mere på en reducering af din fedtprocent fremfor et faktisk vægttab.

Motion At dyrke motion hænger unægteligt sammen med en større muskelmasse, som jeg snakkede om før. Når du motionerer og presser dine muskler, vil de blive større og mere veltrænede. Mange ønsker ikke en super veltrænet bodybuilder-krop og selvom dine muskler stadig vil forbrænde fedt, når de bare er veltrænede, er det ikke i samme mængde som hvis du har store muskler.

Alligevel hjælper motion på din forbrænding. Når du motionerer starter din krop med det samme at forbrænde energi og det gælder stadig, at hvis den kommer i underskud, begynder den at tage energien fra dine fedtdepoter. Derfor virker motion også godt, når du gerne vil tabe dig. Det betyder også, at du skal motionere i et stykke tid, før du begynder at forbrænde fedt. Fedtforbrændingen starter først efter ca 20-30 minuttters motion.

Mad Har du ikke tid til motion eller er du bare ikke en kæmpe fan af motion, kan du meget nemt sætte din forbrænding op ved at spise. Uanset hvad du spiser, vil din krop begynde at forbrænde maden så snart, du begynder at spise. Her er det vigtigt at huske, at hvis du spiser mad med mere energi end din krop vil kunne forbrænde enten gennem motion eller muskelmasse, tager du faktisk på. Derfor er det vigtigt at spise sund mad, så regnskabet mellem fedtforbrænding og energi-indtaget går lige op.

Tab dig ved at spise

Ønsker du at tabe dig udelukkende ved at spise og på den måde sætte din forbrænding op, er det vigtigt, at du spiser mad, der koster mere at forbrænde end det tilfører din krop af energi. Det kan godt lyde lidt forvirrende, men er i virkeligheden ganske simpelt. Hvis din mad tilfører dig 50kcal, men koster 55kcal for din krop overhovedet at optage i kroppen, er din krop nødt til at forbrænde 5kcal af fedt fra sig selv.

Den absolut nemmeste måde at sætte forbrændingen op gennem mad er ved at erstatte alle de kulhydrater, du spiser i dag i form af brød, ris, pasta, kartofler osv med bønner eller linser. Bønner og linser er nemlig en type mad, der koster mere at forbrænde end den er værd. Det skyldes, at bønner og linser er det, man kalder komplekse kulhydrater eller polysakkarider. For at kroppen kan optage alle typer af kulhydrater, skal den først have det nedbrudt til monosakkarider. Spiser du f.eks et stykke chokolade, som allerede tilhører gruppen monosakkarider, skal kroppen slet ikke arbejde for at optage det, men spiser du bønner og linser, skal den altså først arbejde på at få dem nedbrudt, så de kan optages. Derfor koster det pludselig kroppen mere at optage maden end maden i virkeligheden er værd. Der er så at sige minus i regnestykket og det er jo rigtig godt, hvis du ønsker at tabe dig.

Morgenmad er dagens vigtigste måltid

For at øge din forbrænding viser det sig faktisk, at det er utrolig vigtigt, at du spiser morgenmad. Når du spiser morgenmad, sætter du din forbrænding igang med det samme og derefter kan du holde den oppe i løbet af dagen med sund mad som beskrevet tidligere. Lad os sige, du undlader at spise morgenmad og i stedet får dit første måltid til frokost. I det tilfælde vil din forbrænding starte til frokost hvorimod hvis du starter dagen med morgenmad, vil din forbrænding blive sat igang allerede fra morgenstunden og derved have flere timer ud af hele dagen, hvor den vil være høj. Et anden uheldig bivirkning ved at spise det første måltid senere end morgenmad er, at din krop faktisk går lidt i alarmberedskab, fordi den ikke har fået mad. Derved vil den holde ekstra godt på de kalorier du nu giver den.

Det er naturligvis ikke lige meget, hvad du så putter i din krop til morgen. Det er vigtigt, det er noget kroppen kan arbejde med. Er du på udkig efter et vægttab, er kombinationen bønner/linser, grøntsager og proteiner stadig et rigtig godt bud. Det giver din krop en masse vitaminer og fibre og det sørger for, at din forbrænding bliver ekstra høj pga de komplekse kulhyrater. En god rugbrød og lidt grøntsager kunne også være et godt alternativ. Der er fibre i begge dele og du vil være mæt i længere tid.

En god morgenmad vil sikre dig, at din krop forbliver mæt i længere tid. Det betyder også, at faren for at ryge i noget kage, en ekstra franskbrød eller lignende op ad formiddagen er meget mindre. Ud over det vil dit blodsukker også forblive stabilt og det har bl.a indvirkning på dit humør og din koncentrationsevne.

Relaterede Links fra artiklen
Sanne

Hej, jeg hedder Sanne og er indehaver af effektivkur.dk. Efter at have lidt af overvægt, stress og generelt haft dårlige vaner i en lang årrække, er jeg begyndt at interessere mig for sundhed. Jeg vil utrolig gerne hjælpe andre i samme situation og har derfor startet effektivkur.dk, hvor jeg håber folk kan finde inspiration, motivation og gode råd til at komme de overflødige kilo til livs. |

Kommentarer

Navn

E-Mail (vises ikke)
Kommentar

Giv mig besked om nye kommentarer via e-mail

Gratis Slankeskole

Køb e-bogen

Få inspiration til slankekuren. Køb vores e-bog her. Den koster kun 50 Kr.

Annonce

Denne side bruger Cookies. Ved at fortsætte på siden accepterer du cookies. Cookies bliver brugt til at give dig en bedre oplevelse her på siden, samt til statistik.