Effektiv slankekur
Sanne 4/26/2015 9:22:52 PM

BMI beregning - beregn dit eget BMI

I en tid hvor modellerne går rundt og ligner rene anoreksiofre kan det være svært at få et realistisk billede af om man er overvægtig eller om man faktisk er helt normal. En simpel måde at finde ud af om du skal tabe dig lidt inden bikinisæsonen for alvor går i gang er ved at beregne dit BMI.

BMI står får Body Mass Index og er, som navnet antyder, et indeks for, hvor meget fedt din krop indeholder målt på forholdet mellem din højde og din vægt. Beregningen kan naturligvis ikke give det nøjagtige tal for mængden af fedt i din krop, men den er en ganske god indikator.

Beregn dit BMI

Som jeg nævnte før, så er BMI forholdet mellem din højde og din vægt. Det giver sig selv, at en person på 1,65m ikke må veje det samme som en person på 1,85m.

Du kan beregne dit BMI ved at benytte følgende formel:

BMI = Vægt(kg)/(Højde(m))^2

Dvs at for er person på 69kg med en højde på 1,73m, vil beregningen se således ud:

BMI = 69/(1,73)^2 = 23,05

Generelt siges det, at du er overvægtig, hvis dit BMI overstiger 25. Du kan se grænser for, hvornår man er overvægtig/undervægtig vurderet i BMI-tal i følgende tabel:

Type BMI
Meget undervægtig Mindre end 16
Undervægtig 16-18,5
Normal 18,5-25
Overvægtig 25-30
Meget overvægtig 30-35
Ekstremt overvægtig Mere end 35

 

Der er megen diskussion omkring BMI og der stilles mange spørgsmålstegn omkring hvad man kan bruge det til. Eksempelvis snakker man om at hvis du træner meget med f.eks vægte eller blot er meget muskuløs kan man ikke bruge BMI til så meget.

Problemet hvis man er meget muskuløs er, at muskler vejer mere end fedt, så hvis du er meget muskuløs kan du hurtige ende op med et BMI, der er ret højt, mens du i virkeligheden ikke er overvægtig, men i stedet bare veltrænet.

BMI tager heller ikke højde for, at du måske kan være tyndfed. Tyndfed er et begreb, der først rigtigt er kommet frem i de seneste år, hvor flere og flere lever af dårligt mad med et højt fedtindhold. At være tyndfed betyder, at man har en tynd krop, men at der sidder fedt omkring de indre organer. Forskning har vist, at folk, der er tyndfede, har lige så stor risiko for at få hjertekarsygdomme som folk, der er meget overvægtige. Hvis man er tyndfed, vil kroppen, som nævnt tidligere, stadig være tynd og vægten vil derfor heller ikke være for høj. Derved vil beregningen af BMI for en tyndfed person give et meget misvisende resultat.

Hvis du virkelig vil være sikker på, at du ikke er overvægtig hverken ved at være for tyk eller ved at være tyndfed, er det nødvendigt, at du laver en decideret måling af indholdet af fedt i din krop. Det kan du bl.a gøre ved at benytte en fedttang, som bruges til at måle tykkelsen af dit fedtlag forskellige steder på kroppen. Ud fra disse målinger kan du så beregne din krops fedtprocent - altså, hvor høj en procentdel af din krop, der består af fedt. En anden nem måde at måle din fedtprocent er ved at bruge en ganske almindelig badevægt. Rigtig mange badevægte kan måle din fedtprocent.

Kvinder og BMI

Kvinders BMI skal man også lige kigge en ekstra gang på, for det første har kvinder generelt mere fedt på kroppen end mænd har. Det skyldes blandt andet brysterne. Er du kvinde og gravid kan du heller ikke bruge dit BMI til noget, heller ikke når du ammer efter din graviditet. Det er naturligt, at din krop vejer mere, når du er gravid og efterfølgende ammer pga den blod, foster og den øgede mængde mælk.

Pæreform og æbleform

I forbindelse med overvægt har du sikkert hørt tale om både pæreformer og æbleformer. De to ord beskriver den måde fedtet fordeler sig på kroppen. Rigtig mange mænd er æbleformede, mens flere kvinder er pæreformede. Det skyldes at fedtet på mænd oftest sætter sig omkring maven, mens fedtet på kvinder sætter sig omkring bagdelen og lårene. De seneste år er flere og flere kvinder dog også begyndt at få æbleform. Det skyldes, at flere og flere kvinder er stressede og ved stress sætter fedtet sig typisk omkring maven. Du kan læse mere om stress og overvægt i artiklen "Stress og overvægt er forbundet". Du kan finde ud af om du har for meget fedt på maven ved at måle den med et målebånd.

  • Mænds omkreds omkring taljen bør være under 94cm
  • Kvinders omkreds omkring taljen bør være under 80cm

Uanset om du er æbleformet eller pæreformet kan det være farligt at være overvægtig. Overvægt fører til bl.a hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, type 2 diabetes og kræft, så derfor er det vigtigt at gøre noget ved overvægten så hurtigt som muligt. Jeg har selv brugt en super effektiv kur, der bare giver resultater med det samme, så man er meget mere motiveret til at følge den.

Relaterede Links fra artiklen
Sanne

Hej, jeg hedder Sanne og er indehaver af effektivkur.dk. Efter at have lidt af overvægt, stress og generelt haft dårlige vaner i en lang årrække, er jeg begyndt at interessere mig for sundhed. Jeg vil utrolig gerne hjælpe andre i samme situation og har derfor startet effektivkur.dk, hvor jeg håber folk kan finde inspiration, motivation og gode råd til at komme de overflødige kilo til livs. |

Kommentarer

Navn

E-Mail (vises ikke)
Kommentar

Giv mig besked om nye kommentarer via e-mail
15. October 2015 06:31 Pipapr siger:
Mais cela reste impossible pour des ONG independantes. http://lenitsky.com/contact/ Celui-ci le degrade en tres grande partie.
 

Gratis Slankeskole

Køb e-bogen

Få inspiration til slankekuren. Køb vores e-bog her. Den koster kun 50 Kr.

Annonce

Denne side bruger Cookies. Ved at fortsætte på siden accepterer du cookies. Cookies bliver brugt til at give dig en bedre oplevelse her på siden, samt til statistik.