Effektiv slankekur
Sanne 4/26/2015 9:22:54 PM

Badevægt - hold øje med dit vægttab

Der er mange forskellige badevægte på markedet. Hvilken badevægt du skal købe afhænger også af dit budget samt hvad du skal bruge vægten til. Der er forskellige krav til en badevægt det kan være alt fra at du bare skal bruge den til at veje din kuffert en gang imellem til at du holder øje hver eneste dag med hvor mange gram du taber dig. Jeg vil her gennemgå de forskellige badevægte samt deres fordele og ulemper.

Oversigt over forhandlere

Dette er en oversigt over forhandlere som sælger via Internettet, jeg er stor fan af at bestille det online, så det kommer med posten et par dage efter. Kender du andre steder der forhandler vægte og som er online er du velkommen til at skrive det i kommentarfeltet, det kan hjælpe andre.

Vægt Pris Mekanisk Digital BMI Beregning
Delvist mekanisk vægt, IKEA   99,00   x   x    
Omron BF400   385,00       x   x
Tanita BC-545N   1.695,00       x   x
Tanita Inncerscan   899,00       x    
Omron BF511   899,00       x   x

 

Mekaniske badevægte

Mekanisk badevægt

De mekaniske badevægte er den traditionelle type badevægt, hvor en nål og en drejeskive viser din vægt når du træder op på vægten, dette sker ud fra en fjeder der belastes inden i vægten. Den mekaniske badevægt er ofte den billigste vægt, hvor man kan købe en badevægt i IKEA for under 50 kroner. Denne type badevægt er fin, hvis du blot vil vide om du nogenlunde holder din vægt og ikke bekymrer dig om 100 gram. Problemet med de mekaniske badevægte er ofte at man har svært ved at aflæse sin vægt nøjagtigt og intervallerne på drejeskiven er så små at man nogle gange skal bøje sig forover for at tælle stregerne på drejeskiven. Når man bevæger sig på en vægt så påvirker man nålen og drejeskiven og vægten slår ud. Dette går det svært at bruge en mekanisk vægt til at måle så nøjagtigt som man gerne vil når man er på slankekur.

Digitale badevægte

Digital badevægt

Den digitale badevægt er typisk opbygget på samme måde som en mekanisk vægt, det vil sige at det er en feder inden i vægten, der belastes når man træder op på den og denne belastning omsættes så til et tal på et lille display. Den digitale badevægt er ofte lidt dyrere end en mekanisk vægt og kan fås fra omkring 300 til 400 kroner hos en isenkræmmer. Fordelen ved en digital badevægt er at man ikke skal tælle interval linier på en drejeskive som på en mekanisk vægt, men kan aflæse sin vægt med decimaler på et lille display. Det betyder at man hurtigt og præcist kan få aflæst sin vægt. Digitale vægte er ofte bedre til de personer som er på slankekur og som hver eneste dag vejer sig og noterer sin vægt ned i et lille skema.

De fleste badevægte vejer forkert

Dette er sandt, de fleste badevægte vi køber vejer forkert. Dette er accepteret af mange mennesker, og man hører også ofte at man ikke vil vejes på sin egen vægt, da den viser for meget. Alt dette er der ikke noget nyt i, badevægte har i mange år vejet som vinden blæser og det er noget vi alle kender til. Men det er heller ikke så vigtig om din vægt vejer for meget eller ej, det der er vigtigt er at den altid gør det. Hvis den konsekvent vejer 5 kg for meget og du om mandagen vejer 80 kg og om fredagen vejer 75 kg

Badevægt vejer forkert

på vægten - så har du stadig tabt 5 kg. Så længe din vægt vejer konsekvent forkert, så er den fin nok til brug under en slankekur.

Du kan selv gøre meget for at din badevægt vejer ens hver gang. Du kan eksempelvis altid stille den det samme sted på gulvet hver gang. Det har faktisk meget at sige, specielt hvis din vægt er digital - da den er meget mere følsom.

Det er ikke altid pris og hvor nøjagtig din vægt vejer hænger sammen, det ved du bare ikke når du skal købe din vægt, og der er ingen grund til at købe en vægt til 1.999,00 kroner som også vejer forkert, når du kan få en badevægt der er ligeså unøjagtig til 399,00 kroner.

Det er ikke godt at have en vægt der vejer dig forkert, det er meget demotiverende at se at man pludselig har taget 200 gram på når man føler man er så slank som aldrig før. Dette kan i værste tilfælde være med til at du ikke gider gøre en indsats for at tage dig yderligere. Den samme demotivation kan også skyldes at du har en badevægt i dårlig kvalitet eller en mekanisk badevægt, hvor du aflæser forkert.

Vælg den rigtige badevægt - sådan tester du den

Den rigtige badevægt kommer i mange afskygninger, det første man skal beslutte sig for er prisniveauet, man kan komme langt for omkring 500 kroner og der er også mange kvalitetsvægte i den prisklasse. Derefter skal man vide lidt om hvor ofte du planlægger at veje dig, det vil sige er du tilfreds med en indikator for om du taber dig eller om du tager på, men mindre bekymret om at vide det konkrete tal. Er du mere typen der vil holde statistik over dit vægttab og holde øje med hvor meget du taber dig fra dag til dag. Det er typisk forskellige krav til hvert behov.

Test din badevægt

Når du skal vælge din badevægt og står i butikken sammen med ekspedienten og får gode råd og vejledning kan man nemt lade sig forblænde af isenkræmmerens salgstale og det lækre design på badevægten. Her er lige et par tests du kan lave når du skal teste om vægten passer til det behov du har.

Det første du gør er at placere vægten på en hård overflade, så den står fast og ikke flytter sig når du stiller dig op på den. Det er ca. det samme gulv som i dit badeværelse, det kan godt være man er nødt til at skal udenfor butikken, hvis de har gulvtæpper over det hele. Det næste du gør er at træde op på vægten som du normalt vil gøre og se at vægten vises. Gør nu dette tre eller fem gange og se om den viser nøjagtigt det samme hver gang (du har jo hverken taget på eller tabt dig i de sekunder mellem du træder op på vægten) hvis ikke vægten viser samme vægt har både du og sælgeren et problem. Dit problem er at nu skal du have fundet en vægt der virker - måske har butikken flere modeller du kan prøve det samme på. Sælgeren har et forklaringsproblem overfor de produkter han sælger - dette skal bare være i orden - det er jo det eneste man forventer af en badevægt. Du kan eventuelt også prøve at svaje lidt fra side til side og flytte vægten fra det ene ben til det andet for at se hvor meget vægten slår ud - det burde ikke være så meget.

Du skal ikke acceptere en badevægt med fejl på, har du een gang konstateret at vægten vejer forkert skal du ikke lade dig overtale til at købe den, hvis du er seriøs omkring at ville vejes hver dag og sætte dit vægttab i skema er en badevægt der vejer forkert ikke noget der kan bruges. Den er i princippet fin nok hvis du bare vil have en indikation om du holder din vægt sådan nogenlunde.

Sådan vejer du dig

Der er nogle små tips og tricks der kan hjælpe dig til at få din vægt til at vise din vægt så præcist som muligt. Generelt set skal du veje dig selv om morgenen når du lige er stået op og har fået tisset af. Om morgenen er din mave tom og det er det eneste tidspunkt på dagen, hvor din krops tilstand er den samme hver dag. Du skal også helst veje dig uden tøj på eller i det mindste med den samme mængde tøj på hver dag (fx. kun undertøj) Stil din vægt på et plan, hårdt gulv (ikke på bademåtten) tæpper osv. kan påvirke vægten. Du skal også altid stille vægten det samme sted på gulvet (vælg en flise eller lignende) - dette kan faktisk også sikre at din vægt altid vejer ens. Du kan eksempelvis eksperimentere lidt med at flytte din vægt rundt på gulvet for at se forskellen - hvis der er nogen.

Relaterede Links fra artiklen
Sanne

Hej, jeg hedder Sanne og er indehaver af effektivkur.dk. Efter at have lidt af overvægt, stress og generelt haft dårlige vaner i en lang årrække, er jeg begyndt at interessere mig for sundhed. Jeg vil utrolig gerne hjælpe andre i samme situation og har derfor startet effektivkur.dk, hvor jeg håber folk kan finde inspiration, motivation og gode råd til at komme de overflødige kilo til livs. |

Kommentarer

Navn

E-Mail (vises ikke)
Kommentar

Giv mig besked om nye kommentarer via e-mail
26. April 2015 21:22 Line siger:
Dejlig og gennemført guide til at købe en badevægt. Jeg er helt forelsket i den Tanita vægt, men jeg tror lige jeg vil nøjes med en almindelig digital vægt der kan måle fedtprocent indtil videre.
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Christina, ja sådan en vægt har jeg også. Jeg kan kun nikke genkendende til det du siger om at vægten står stille, men fedtprocenten falder. Det er bare super dejligt. Faktisk taber jeg mig mere end jeg lige går og tror, når man se på hvor meget fedt man har tabt.
 
26. April 2015 21:22 Jan siger:
Lol er der virkelig nogen som køber de badevægte de har i IKEA - troede kun de var til pynt i butikken :-)
 
26. April 2015 21:22 Aida siger:
Dejlig artikel, tak for det, jeg synes specielt godt om den vejledning i at teste badevægten i butikken inden jeg køber den. Det har jeg aldrig gjort, men jeg kan da godt se nu at det faktisk er meget relevant hvis badevægte virkelig er så forskellige som du skriver.
 
26. April 2015 21:22 Christina siger:
Jeg har købt en vægt med fedtmåler og BMI i, jeg er meget tilfreds, det betyder meget for mig at jeg kan se at jeg i løbet af en uge faktisk har tabt mig (fedtmæssigt) selvom min vægt i kg ikke har ændret sig. Det giver lige et ekstra boost - eller i det mindste bliver man ikke deprimeret.
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Aida, Tak for roserne :-) jeg skulle selv lige overvinde mig selv inden jeg gjorde det første gang i en butik. Men jeg tænkte på om man ville købe andet i samme prisgruppe uden at prøve det først. Jeg tror også ekspedienten var lidt på bagbenene da jeg bad om at prøve forskellige vægte og de alle målte forkert :-) stakkels ham
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Jan, velkommen til bloggen. Ja, jeg tror der er nogle som køber vægte i IKEA, måske ikke de mest sportsfanatiske, men jeg mindes da at have set nogle købe en badevægt derude.
 
26. April 2015 21:22 Pia siger:
Jeg har tidligere haft en almindelig vægt med visere og ikke tænkt mere over det, men nu har jeg besluttet mig for at sadle om og virkelig gå all-in med den her slankekur. Jeg har købt en digital badevægt og det motiverer mig at jeg kan se de mindste vægttab med det samme. Med den gamle vægt kunne jeg første se noget efter omkring en uge.
 
26. April 2015 21:22 Inger siger:
Jeg kan ikke se hvorfor man hele tiden skal veje sig, er det ikke at gå lidt for meget op i det. Det er jo bare at leve efter en madplan og så kan man mærke om det går den rigtige vej. Jeg vejer mig på en almindelig vægt en gang om måneden.
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Pia, Ja en lidt dyrere vægt kan være god af flere årsager. På den ene side får du mulighed for at følge meget mere detaljeret med i dit vægttab og for det andet forpligter det lidt, når man har brugt en masse penge på det :-)
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Det er måske ikke for alle. Jeg kan godt lide at se løbende fremskridt, men sådan er vi alle så forskellige. Jeg holder på at man skal gøre det der fungerer for en selv. Du vejer dig sjældent , jeg gør det tit - og så er det bare sådan det er :-)
 
26. April 2015 21:22 Nete siger:
Jeg synes stadig det er svært at vælge den rette vægt? og hvad må den så `koste?
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Nete, Ja, det er svært. Det er vigtigt, du afklarer med dig selv, hvad du synes, du har brug for. Jeg har selv en vægt, der kan måle min fedtprocent og beregne mit bmi. Det synes jeg er dejligt, men er du kun interesseret i din vægt, er det jo dumt at betale for mere. Personligt er jeg mest til digitale vægte, de jeg med en digital vægt har mulighed for at se mit vægttab fra dag til dag. Det kan man ikke med en mekanisk vægt. Igen handler det om, hvad du synes, du har brug for. Hilsen Sanne
 
26. April 2015 21:22 vibeke siger:
Jeg kan ikke finde noget svar nogen steder, så jeg prøver her. Hvor præcis , skal man sætte sine fødder på en flad elektronisk badevægt for at få en så præcis vejning som muligt. mvh. Vibeke
 
26. April 2015 21:22 Sanne siger:
Hej Vibeke, De fleste badevægte har en form for indikation af hvor du skal stå med fødderne. Det er specielt de badevægte, som også laver fedtmåling m.v. de er afhængig af hvor man placerer sine fødder. Problemet med en almindelig badevægt er at de er meget unøjagtige (hop op 3 gange i træk og se forskellen, eller prøv 3 forskellige badevægte) - så derfor kan det godt have betydning hvor du står henne. Generelt set skal du altid stå samme sted for at kunne bruge dine målinger til noget - både det samme sted på gulvet, men også dine fødders placering. Som udgangspunkt vil jeg altid forsøge at placere mine fødder så centralt som muligt på hver "halvdel" af vægten. Dvs. hvis du trækker en linie ned i midten af vægten så du har to halvdele, så prøv at placer dine fødder så centralt i hver alvdel som muligt. Det vigtige er dog at du altid gør det samme.
 
26. April 2015 21:22 Simon siger:
Hej. Nu er den ikke lige repræsenteret på listen her eller i denne ellers rigtig gode guide til køb af smart badevægt, men jeg har for nyligt købt Withings WS-50 badevægt, der udover at tjekke vægt, bmi og fedtprocent, også sender al dette data direkte til en app så man kan følge sin udvikling over tid. Det har hvert fald gjort det en del lettere for mig i mit eget vægttab. Den måler også CO2-niveauet i hjemmet (kan have indflydelse på ens søvnkvalitet), hvilket er ret smart. Prisen er dog lidt pebret (jeg købte den for ca. 1100 kr.), men helt klart pengene værd. Ligesom de badevægte du har nævnt sikkert også er :-)
 
4. April 2016 10:57 Christina siger:
Hej Sanne Har lige vejet mig 3 steder. På badeværelset på fliser. På et trægulv Og på min balkon (beton) Badeværelset og beton siger samme vægt men på trægulv vejer jeg 1.5 kg mere. Hvilket underlag er bedst? Mvh Christina
 

Gratis Slankeskole

Køb e-bogen

Få inspiration til slankekuren. Køb vores e-bog her. Den koster kun 50 Kr.

Annonce

Denne side bruger Cookies. Ved at fortsætte på siden accepterer du cookies. Cookies bliver brugt til at give dig en bedre oplevelse her på siden, samt til statistik.