Effektiv slankekur
Sanne 4/26/2015 9:23:26 PM

Køkkenudstyr der hjælper dig med at tabe dig

Der er bare et eller andet over at have det rigtige udstyr i sit køkken. Det kan være alt fra en god kvalitetskniv til en maskine der kan både lave kaffe, skrælle kartofler og vaske op. Jeg har prøvet at samle lidt af de maskiner og ting jeg har fundet at man (næsten)  ikke kan leve uden.

 

 

Godt nok hjælper køkkenudstyr dig ikke med at tabe dig, men der er bare nogen ting som bliver nemmere hvis man har det rigtige udstyr. Noget af udstyret er helt essentielt for at man kan lave mange af den type retter som er sunde og fedtfattige. Nogle af tingene er (bare) fantastiske gadgets.

Jeg har valgt at dele tingene ind i nogle forskellige kategorier, nogle af dem er must-haves, mens andre af dem er nice-to-have.

I forbindelse med at jeg skriver på dette lille hjørne på Internettet har jeg prøvet en masse forskellige slankekure og haft kontakt til mange mennesker som også har enten et problem med overvægt, eller en stor passion for at lave sund mad og leve sundt.

I denne artikel kan du blandt andet læse omkring følgende:

Nødvendigt køkkengrej
Nice-to-have køkkengrej

Nødvendigt køkkenudstyr

Det nødvendige køkkengrej er noget som er svært at undvære. Hvis man er vandt til at spise usundt er dette måske ikke lige den type køkkengrej man har mest af i sit køkken

Blender

Jeg har haft den samme lille stavblender fra Bilka i mange år. Den holder stadig, selvom den måske godt kunne trænge til at blive skiftet ud. Jeg har valgt at skrive en blender først på denne liste, da det måske er den enkelte ting i mit køkken jeg bruger allermest. En lille stavblender er hurtig til lige at blende en suppe, eller hvad man nu har i sin kasserolle. En almindelig blender med skål blender meget finere, men kræver også meget mere opvask. Jeg har valgt at satse mest på en lille stavblender fordi jeg ikke gider alt den opvask.

  

Digital køkkenvægt

Når man bager eller laver mad hvor det er vigtigt hvor meget af hver type af ingrediens der komme i maden kan det være en god hjælp med en digital køkkenvægt. Jeg startede ud med for mange år siden med en almindelige køkkenvægt med viser, men det kunne jeg ikke holde ud i længden. En digital køkkenvægt behøver ikke at koste alverden, min har vist kostet omkring 100 kroner. Men som med alt muligt andet kan man få den billige og meget meget dyre.

Køkkenvægt Sort køkkenvægtTrådløs køkkenvægt

Non-stick pander

Når det kommer til pander og gryder gider jeg ikke at gå på kompromis. Det kan godt være at det lyder lidt snobbet, men jeg ved ikke noget værre end at stege noget på min pande og så ende med at halvdelen brænder fast og jeg skal bruge tid på at sætte dem i blød og vaske dem op, så jeg kan komme i gang med at brænde ting på igen. Ok - det er måske lidt fortegnet, men efter jeg ikke var studerende mere begyndte jeg at ønske mig Tefal Pander (Jamie Oliver versionen) i julegaver, og de har holdt i mange år efterhånden. Man kan også være heldig at finde dem på udsalg og så spare en masse penge.

 

Plastikbokse og fryseposer

Jeg er besat af bokse til at opbevare mad i. Det er en stor tilfredsstillelse for mig at fylde køleskabet fint med kasser, der står på linie og med indhold der er nemt at tage ud og bruge - jeg elsker orden i mit køleskab og fryser, men er dårlig til at organisere det. Plastikbokse er gode til at gemme den mad der er i overskud til næste dag. De er nemme at tage fra køleskabet direkte til mikroovnen eller fra fryseren til mikroovnen. Fryseposer bruger jeg meget til at gemme kød i fryseren i. Det kan typisk være 2 kyllingefiletter der skal gemmes til næste gang vi skal have kylling.

Mine nuværende plastikbokse er de hvide fra IKEA med det røde låg. De er super praktiske og fås i alle mulige størrelser - også familiestørrelse.

Diverse småting

Udover de store ting er der en masse småting man skal have i sit køkken. Det drejer sig om følgende: Rivejern (jeg foretrækker dem med håndtag, som kan stå på et bord), kartoffelskræller (grøntsagsskræller), et sæt skarpe knive. Uden disse ting bliver dagligdagen lidt mere besværlig. Fælles for dem alle er at de er helt almindelige, de er hurtige at vaske op og det er ikke noget man skal spare sammen til i månedsvis for at købe sig.

Nice-to-have køkkenudstyr

Her har jeg samlet noget af det køkkengrej jeg ind imellem bruger. De er ikke nødvendige køkkenredskaber, men køkkenredskaber som gør tingene lidt nemmere.

Mandolinjern

Det har ikke noget med et musikinstrument at gøre. Et mandolinjern bruger man til hurtigt og nemt at snitte grøntsager med. Det kan lave strimler, skiver og meget andet. Den er super god til at skære tynde skiver af alle typer af grøntsager. Den jeg har er købt i Bilka og lavet i plastik. De professionelle er i står og koster en bondegård.

MandolinjernLille Mandolinjern

Salatslynge

Der er ikke noget værre end en våd salat. Jeg har en gammel salatslynge som jeg har brugt i mange år. Den er billig, super nem at bruge og den giver friske og tørre salater hver gang. Den er dog begyndt at hakke lidt i tandhjulene, så det er nok snart på tide at skifte den ud. 

 Små tallerkener

Jeg har fundet ud af at hvis jeg har store tallerkener så hælder jeg mere på tallerkenen og spiser mere. Jeg har bevidst købt mindre tallerkener for at jeg ikke skal overspise - og det virker. Når tallerkenen er fuld er der ikke noget at gøre og man spiser generelt mindre hvis ikke der er så store tallerkener. Det behøver heller ikke koste det helt vilde. Igen er IKEA fantastiske.

Sjove gadgets til køkkenet

Ud over alle de nødvendige ting er der også nogle ting som er sjove og som kan en masse ting - nogle af tingene er svære at forestille sig at "leve uden".

Spiralizer

Den her står på min ønskeseddel over ting jeg gerne vil have til køkkenet. Den ser så smart og fantastisk ud, jeg er overbevist om at vi kommer til at lave meget grøntsags-spaghetti og alt muligt hvis jeg havde sådan en i køkkenet. Det eneste jeg ikke lige kan gennemskue er hvor nem den er at gøre ren - ja det betyder meget for mig - jeg hader at gøre rent efter at have lavet mad. Det der tiltaler mig ved den er at det ser ud til at være super nemt at lave en masse lækre strimler og skiver af grøntsager, noget som jeg ellers laver med min kniv.

Det er både gulerødder, squash, kinaradiser og alle mulige andre grøntsager. Nu ved jeg ikke så meget om det, men  det ser ud til at det er nemt at lave noget som selv børnene synes er nemt at spise. Er der nogen af jer som har prøvet en og som kan anbefale den?

Jeg har endda fundet en YouTube video hvor man kan se hvordan man kan bruge den. Nu skal jeg vist bare lige have fundet en god undskyldning til at få den købt:

Actifry

Normalt er friturestegt mad ikke på menuen når man er på slankekur. Der er dog mange som bruger den her til at stege grøntsager med og så naturligvis til at lave "sunde prommes frites" med. Jeg kan sagtens se den som et alternativ til at stege i en masse fedt og selv stå og røre i gryden i lang tid.

For mig er det smarte at der ikke skal så meget fedtstof i den. Jeg ser den som en god start på en sundere livsstil. Det er ikke alle som fra dag 1 kan skifte til sund kost, den her maskine kan måske være et skridt på vejen til en sundere kost.

En anden fordel ved en actifry skulle være at den ikke lugter af friture som en god gammeldags frituregryde. Den skulle også være nemmere at rengøre.

 

Spiretårn / sprouter

 

Det her er en af de ting jeg har tænkt på længe - at være så sund at jeg dyrkede mine egne spirer. Det er åbenbart en hel verden af forskellige typer af spirer - og her gik jeg og troede at der kun fandtes bønnespirer. Jeg kan godt lide konceptet med at man tager "ingenting" - altså kun nogle få frø, spirer dem og får en masse lækker mad man kan bruge i alt muligt. Jeg kan lige forestille mig salater med spirer, æg med spirer og gryderetter med spirer.

Super kaffemaskine

Jeg elsker kaffe - meget. Jeg elsker at sidde stille med en god kop kaffe og vågne om morgenen, jeg elsker det efter frokost og specielt på en halvkold dag hvor man har været udenfor. Jeg drikker nu mest instant kaffe herhjemme, da jeg har et arbejde med kaffemaskine og får min daglige kop her. Men i virkeligheden gad jeg godt at have en super god kaffemaskine derhjemme så jeg nemt kan få en lækker kop kvalitetskaffe.

Hvad kan du ikke undvære i køkkenet?

Jeg ved at der er mange af jer læsere som bruger en masse andre ting i køkkenet. Jeg vil rigtig gerne høre hvad i bruger mest, hvad der er jeres bedste køkkengadgets og hvorfor. Udfyld kommentaren herunder så skal jeg nok opdatere denne artikel med information omkring hvad der er de bedste og mest nødvendige/unødvendige køkkenredskaber.

Relaterede Links fra artiklen
Sanne

Hej, jeg hedder Sanne og er indehaver af effektivkur.dk. Efter at have lidt af overvægt, stress og generelt haft dårlige vaner i en lang årrække, er jeg begyndt at interessere mig for sundhed. Jeg vil utrolig gerne hjælpe andre i samme situation og har derfor startet effektivkur.dk, hvor jeg håber folk kan finde inspiration, motivation og gode råd til at komme de overflødige kilo til livs. |

Kommentarer

Navn

E-Mail (vises ikke)
Kommentar

Giv mig besked om nye kommentarer via e-mail

Gratis Slankeskole

Køb e-bogen

Få inspiration til slankekuren. Køb vores e-bog her. Den koster kun 50 Kr.

Annonce

Denne side bruger Cookies. Ved at fortsætte på siden accepterer du cookies. Cookies bliver brugt til at give dig en bedre oplevelse her på siden, samt til statistik.