Effektiv slankekur
Sanne 4/26/2015 9:23:20 PM

Stenalderkost - din guide til paleo/stenalderkost

Der er skrevet rigtig meget omkring stenalderkost eller Paleo slankekuren som det også kaldes. Stenalderkost er blevet så populær fordi det faktisk virker logisk og når man er i gang med at spise stenalderkost vil man ikke tilbage til den mad man spiste før. Faktisk er det ikke en slankekur, langt fra endda.

I denne artikel vil jeg gennemgå følgende emner:

Baggrunden for stenalderkosten

Der er flere der har skrevet omkring stenalderkosten, den ide der er blevet mest udbredt på verdensplan kommer fra amerikaneren Loren Cordain som har skrevet en bog omkring stenalderkost, hvad det er og hvordan det påvirker ens krop. I det store hele handler stenalderkost om at mennesket ikke er designet til at spise den mad vi får i dag. For 10.000 år siden var mennesket jægere og samlere og levede kun af magert kød, frugt, nødder og grøntsager. Efter mennesket opfandt landbruget og det at dyrke korn er befolkningen steget eksplosivt og sammen med det også overvægten.

I dag er over halvdelen af danskerne overvægtige og i USA er det næsten 70% af befolkningen der er overvægtig. Det sunde liv vi levede i stenalderen er gået fløjten og der er vel kun nogle få stammer i Amazon junglen tilbage som lever som vi alle gjorde engang.

Derfor er stenalderkost ikke bare den nye slankekur som alle snakker om, den slankekur som er det hotteste lige nu. Stenalderkost handler om at spise som den menneskelige krop er designet til at spise. Vores krop er ikke bygget til at fordøje korn (der er ikke noget korn vi kan fordøje råt, det skal tilberedes inden vi kan fordøje det) så stenalderkosten handler om at finde tilbage til rødderne og spise det kroppen er designet til at spise.

Det menneskelige DNA er stort set ikke ændret de sidste 40.000 år, men vores madvaner og kost er ændret markant. Vi spiser ikke længere kød, fisk, frugt og grønt hver dag - i stedet er det forarbejdede madvarer og kornprodukter vi indtager, mad der er sværere at fordøje og mad med et meget større kalorieindhold end den naturlige mad vi er designet til at spise. Dette ændrer vores fordøjelse og den mængde energi bliver i stedet lagret som fedt i kroppens fedtdepoter.

Stenalderkosten er delvist en ideologi og delvist et sunhedskoncept, for nogle er det en levemåde, for andre er det en slankekur. Mit tip er at bruge det som det passer dig, hvis du bruger det som en slankekur, så er det fint. Hvis du bliver bidt af det og vil leve efter det, så er det også godt. Stenalderkost handler om at spise naturligt, og på den måde vi fra naturens side er designet til at spise. Stenalderkost handler derimod ikke om at snyde kroppen til at smide en masse overflødige kilo - som nogle slankekure gør, men mere om at finde den rigtige kost og så skal vægttabet nok komme af sig selv.

Grundreglerne i stenalderkosten

Hvis man vælger at spise stenalderkost gendanner man den kost som vores forfædre spiste. Det vil sige at det var magert kød, frugt, nødder og grøntsager. Disse madvarer var hovedingrediensen i deres diæt og det er den type mad man bør spise ifølge stenalderkosten. Grundreglerne i stenalderkosten er som følger:

  1. Spis alt det magre kød, fisk og skaldyr du kan
  2. Spis alle de frugter og ikke stivelsesholdige grøntsager du kan
  3. Ingen kornprodukter
  4. Ingen bælgfrugter
  5. Ingen mælkeprodukter
  6. Ingen forarbejdede fødevarer

Der er forskellig tilgang til stenalderkosten. Nogle er helt fanatiske omkring det og mener ikke man bør spise andet end blot det som vores forfædre spiste. Andre kan godt spise mælkeprodukter engang imellem og har da også tidspunkter hvor de spiser både brød og drikker sodavand. Det der er vigtigt ved alt hvad man gør, er at man gør det på en måde så man kan holde det ud. Hvis man vil prøve at spise som en stenaldermand vil jeg foreslå at man tager en helt måned til at starte med for at se hvordan det påvirker dig.

Hvad kan du forvente med stenalderkosten?

Noget af det første man finder ud af når man begynder at spise sin stenalderkost er hvor mad der i ens dagligdag er baseret på kornprodukter, mælkeprodukter eller bælgfrugter. Rent vægtmæssigt vil du opleve at i de første 3-5 dage vil kiloene rasle af dig. Langsomt vil din vægt normalisere sig og det vil stoppe omkring der hvor din idealvægt er. Du vil sikkert opleve at du har meget mere energi, det skyldes primært at du ikke længere spiser en masse forarbejdede fødevarer og kornprodukter. Du vil sikkert opleve at du sover bedre, da kroppen ikke har en masse svært-nedbrydelig mad den skal fordøje. Sidst, men ikke mindst vil du opleve at du bliver i bedre humør og det vil smitte af på dig og dine omgivelser.

Noget af det du måske ligger mærke til er at du ikke så nemt bliver syg længere og hvis du endelig er blevet syg, så bliver du måske rask et par dage hurtigere end tidligere. Noget af det der er lidt tvivl om er hvorvidt store mængder af oksekød øger din krops evne til at hele sine sår.

Tanken er lidt interessant omkring det med at spise sig rask. Det er overhovedet ikke svært at forestille sig det, der kan være meget vi har glemt de sidste tusinder af år omkring kost.

Versioner af stenalderkosten

Der er forskellige versioner af stenalderkosten, disse variationer er opstået fordi man har prøvet den oprindelige paleo slankekur (den hedder version 1.0) og synes det er ret voldsomt at lægge sin kost så hårdt om at der er opstået nogle lidt mildere varianter af slankekuren. Der er tale om tre forskellige varianter af stenalderkosten 80/20 versionen, version 1.0 og version 2.0.

80/20 versionen

Denne version af stenalderkosten er lidt mere human end den hårde grundversion (bliver ofte kaldt version 1.0). Denne version af stenalderkosten går ud på at man spiser indenfor principperne i 80% af tiden, mens man i den resterende tid spiser almindelig mad som passer mere til nutiden.

Denne version er meget populær fordi den giver plads til at man stadig kan spise på restaurant i weekenden eller tage til familiefest og stadig efterleve de sunde kostråd som er en del af kuren. Denne model passer stort set ind i en almindelig uge og mange spiser stenalderkost i løbet af ugen og  så skajer ud i weekenden og spiser godt og får både sovs, pomfrites og pizza. Der er plads til det hele, og denne model ligger måske i virkeligheden tættere på en kost hvor man også kan have børn med i det.

Version 1.0

Dette er den oprindelige version af stenalderkosten som Loren Cordain ligger op til i sin bog. Den er meget tro mod at spise økologiske madvarer og generelt leve i mere pagt med naturen og årstiderne. I version 1.0 er det tilbage til de oprindelige madvarer:

  • Magert kød, indmad og vildt
  • Fisk og skaldyr
  • Æg
  • Grøntsager
  • Frugt og bær (begrænsede mængder)
  • Nødder, kerner og frø (begrænsede mængder)

Det er ikke nædvendigvist svært at finde de madvarer der skal med i kosten når man spiser på version 1.0, men det er ikke særligt varieret. I en travl hverdag har man typisk en tendens til at lave nem mad, og det betyder at man mange gange havner med den samme aftensmad flere dage i træk. For dig som er på slankekur kan dette være et problem eller en mulighed. Det kan være et problem hvis du keder dig med din mad, men omvendt er det en fordel at du ikke skal bruge tid og energi på at lave ny mad hver dag. Det medvirker til at du ikke bliver alt for sulten og havner i en burger og en bakke pommes frites.

En del af denne kost falder sammen med Dukan kuren hvor man også spiser meget kød, men først i fase 2 går i gang med grøntsagerne.

Version 2.0

Version 2.0 af stenalderkostten bygger ovenpå version 1.0, men har tilføjet nogle forskellige nye typer af madvarer. Disse madvarer passer meget bedre på den verden vi lever i i dag, hvor vi ikke selv skal ud og fange kødet og samle nødder og bær.

  • Kød, indmad, vildt – også fedtet
  • Fisk og skaldyr
  • Æg
  • Grøntsager
  • Frugt og bær
  • Nødder, kerner og frø
  • Fede mælkeprodukter, såsom fløde og cremefraiche
  • Tørret frugt og chokolade min. 70-80% (begrænsede mængder)

Det der er ændret fra version 1.0 til version 2.0 er at det ikke længere er magert kød man skal spise,men der må nu også være fedt på det. Samtidig er der kommet fede mælkeprodukter på og god kvalitets chokolade. Hvis du har været rundt på nettet og læse om andre typer af slankekure er der noget genkendeligt i denne version 2.0.

Version 2.0 minder meget omkring den kost man spiser hvis man spiser efter LCHF principperne. Det er interessant at se hvordan to forskellige typer af slankekure som næsten nu overlapper hinanden. Faktisk

Paleo/stenalderkost opskrifter

Der er mange opskrifter til stenalderkost, der er skrevet tykke bøger omkring det. Hovedreglen er dog stadig at alle opskrifterne overholder de enkle regler der er opstillet ovenfor. Opskrifterne er naturligvis til inspiration, men ligeså meget for at vise hvad man kan forvente sig af maden når man spiser stenalderkost.

Enkel spinatomelet

Omeletter er rige på proteiner og de mætter godt. Den her version med spinat kan spises både til morgenmad, frokost og til aftensmad.

4 store æg
1 spsk. ekstra jomfru olivenolie
1½ dl. finthakket spinat
ca. 1 tsk. finthakket frisk basilikum
1 lille avocado, fint hakket.
Sort peber

Start med at piske ægget sammen, hæld olien på panden og hæld æggemassen på panden, roter panden så æggene dækker hele panden. Man kan med fordel kun have halv varme på sin pande, således æggene kan stege igennem, inden de brænder på. Når æggemassen er næsten stivnet (ikke noget med at røre rundt, det her er ikke røræg, men en omelet) så fordeles spinaten på den ene halvdel af omeletten, basilikun og peber på den anden side af omeletten og det tages af panden og serveres med de finthakkede avocadoer.

 

Græske kyllingspyd

Disse lækre kyllingespyd er super nemme at lave og smager lækkert. Husk at hvis du bruger træspyd skal de lige trække i vand en times tid inden de bruges, så går der ikke ild i dem.

2 spsk citronsaft
2 spsk olivenolie
2 tsk. tørret oregano
1 fed hvidløg, finthakket
4 store kyllingefileter, skåret i 2 cm stykker
8 træ - eller metalspyd

Bland alle ingredienserne sammen i en skål og læg kylingen og træk i marinaden i et par timer i køleskabet, sørg for at alt kyllingen har fået noget marinade på sig.

Efter et par timer er de klar til at blive grillet. Træk kødes på spydene og grill dem ved middel varme i ca. 20 minutter, vend dem halvvejs.

Inspiration og eksterne kilder

Der er flere steder på nettet som har givet inspiration til at skrive denne artikel. Jeg synes generelt at Thomas Rode (stjernekokken fra TV og som mangeåring køkkenchef på Restaurant Kong Hans) er en god ambassadør for stenalderkosten og han formår at få det helt ned på jorden så det passer ind i de danske hjem.

Stenalderkost, bog af Thomas Rode The Paleo Diet, bog af Loren Cordain

Relaterede Links fra artiklen
Sanne

Hej, jeg hedder Sanne og er indehaver af effektivkur.dk. Efter at have lidt af overvægt, stress og generelt haft dårlige vaner i en lang årrække, er jeg begyndt at interessere mig for sundhed. Jeg vil utrolig gerne hjælpe andre i samme situation og har derfor startet effektivkur.dk, hvor jeg håber folk kan finde inspiration, motivation og gode råd til at komme de overflødige kilo til livs. |

Kommentarer

Navn

E-Mail (vises ikke)
Kommentar

Giv mig besked om nye kommentarer via e-mail
26. April 2015 21:23 Mads siger:
Spændende indlæg. Der er helt sikkert mange mennesker, som får god gavn af paleo'en nu her efter jul. Jeg supplerer lige med et par ord, som evt. kan hjælpe folk med at holde motivationen oppe, når de skal i gang med deres vægttab/slankekur som nytårsforsæt meget snart - de kan ses her: http://fitnessinfo.dk/motivation-til-vaegttab/
 
26. April 2015 21:23 Sanne siger:
Det har du helt ret i, og jeg synes også det ser ud til at gå i samme retning. Det må så også betyde at der er noget om snakken,at hvis man spiser på denne måde, så bil man tabe sig. Og det er uanset om du kalder slankekuren for det ene eller det andet.
 
26. April 2015 21:23 Anja siger:
Tak for en god artikel. Jeg synes efterhånden de forskellige slankekure flyder sammen. Som du selv skriver så er der mange sammenfald mellem Dukan, LCHF og med stenalderkost. Jeg har valgt at spise stenalderkost, men er mere og mere gået over til at spise LCHF, da det er noget som jeg synes jeg har nemmere ved at få fat i.
 

Gratis Slankeskole

Køb e-bogen

Få inspiration til slankekuren. Køb vores e-bog her. Den koster kun 50 Kr.

Annonce

Denne side bruger Cookies. Ved at fortsætte på siden accepterer du cookies. Cookies bliver brugt til at give dig en bedre oplevelse her på siden, samt til statistik.