Effektiv slankekur
Sanne 4/26/2015 9:22:10 PM

Tøm køleskabet

I aften stod menuen på 'tøm køleskabet'. Det lyder måske ikke umiddelbart som det mest inspirerende en lørdag aften, men resultatet blev faktisk overraskende godt. Vi var efterhånden endt med at have lidt af hvert i køleskabet i form af forskellige rester af grøntsager og så noget kylling, som efterhånden skulle spises og så er man jo nødt til at få tømt køleskabet.

Ingredienser (4 pers.)

Alle rester i køleskabet ;) - vi brugte det her:

4 dl bønner (vi brugte brune bønner)

2 løg

3 peberfrugter

1 bakke champignoner

3 store tomater

5 kyllingefiletter

1 stegepose

Krydderiblanding (som kom sammen med den stegepose, vi brugte), men ellers vil jeg foreslå timian, rosmarin og peber

Lad bønnerne stå natten over i en skål i rigeligt vand. Kog dem herefter i ca 40 min.

Skær kylling, løg, peberfrugter og tomater i mindre stykker og kom det hele i en stegepose. Kom krydderierne ned i stegeposen og luk posen til. Sæt den i ovnen ved 180 grader i ca 40 min.

Server bønner, kylling og grøntsager på en tallerken.

Champignonerne er rigtig gode, da de indeholder en masse vand. Vandet trækker ud, mens champignonerne er i ovnen og kan derefter bruges som lidt sovs, da det får en god smag af alle krydderurterne.

Er man ikke så vild med bønner, tror jeg denne ret også kunne være rigtig god med røde linser, hvor man koger linserne helt ud og derefter blender dem sammen med det overskydende vand fra champignonerne. Det giver en lidt tykkere konsistens af sovsen og man behøver så ikke længere spise bønner til.

 

Relaterede Links fra artiklen
Sanne

Hej, jeg hedder Sanne og er indehaver af effektivkur.dk. Efter at have lidt af overvægt, stress og generelt haft dårlige vaner i en lang årrække, er jeg begyndt at interessere mig for sundhed. Jeg vil utrolig gerne hjælpe andre i samme situation og har derfor startet effektivkur.dk, hvor jeg håber folk kan finde inspiration, motivation og gode råd til at komme de overflødige kilo til livs. |

Kommentarer

Navn

E-Mail (vises ikke)
Kommentar

Giv mig besked om nye kommentarer via e-mail

Gratis Slankeskole

Køb e-bogen

Få inspiration til slankekuren. Køb vores e-bog her. Den koster kun 50 Kr.

Annonce

Denne side bruger Cookies. Ved at fortsætte på siden accepterer du cookies. Cookies bliver brugt til at give dig en bedre oplevelse her på siden, samt til statistik.