Effektiv slankekur
Nicklas Jørgensen 5/5/2016 8:03:09 AM

Gode kosttilskud til dit vægttab

Et effektivt og varigt vægttab kræver en blanding af fornuftig kost samt effektiv træning og motion. Herudover så kræver et vægttab naturligvis en god portion vilje og motivation – og mest af alt hårdt arbejde.

Du kommer nemlig ikke sovende til et vægttab, uanset hvor meget du ønsker det.

Men dermed ikke sagt at et vægttab ikke kan lade sig gøre, for det kan det så absolut. Skal dit vægttab være effektivt og varigt, så bør du dog have de bedste redskaber og informationer med fra start, så du kan opnå succes og komme ned på din drømmevægt.

Denne artikel skal derfor handle om, hvordan og hvilke kosttilskud du med fordel kan anvende, hvis du vil optimere dit vægttab. Brugen af kosttilskud er nemlig en jungle at navigere i, og derfor får du her en guide til hvordan, du anvender kosttilskud korrekt i dit vægttab.

SKAL jeg bruge kosttilskud, hvis jeg vil tabe mig?

Allerførst er det vigtigt at slå fast, at du på ingen måde behøver at bruge kosttilskud, hvis du gerne vil tabe dig. Som udgangspunkt behøver du heller ikke at dyrke motion, hvis blot du sørger for at spise tilsvarende mindre – men motion og træning er dog typisk et godt valg uanset.

Et succesfuldt vægttab handler nemlig om hele pakken – at få ændret din vaner til det bedre – så du kan komme ned i vægt. Derfor er det en god ide at se på både din kost og træning – og ligeledes hvordan du anvender kosttilskud i din hverdag.

Hvis du kun ændrer på en faktor i din hverdag, så går du helt simpelt glip af en masse – og derfor bør du altid se ”the big picture” og optimere alle dele af dit liv, hvis du vil tabe dig effektivt, og ikke mindst sikre et varigt vægttab!

Hvilke kosttilskud bør jeg bruge – og hvordan?

Det næste det skal handle om er naturligvis hvilke produkter og tilskud, du i det hele taget bør benytte.

Diverse fat burners er sandsynlig noget af det første, som du får i tankerne, når vi taler kosttilskud til vægttab. Og det er med rette – for navnet antyder ret kraftigt, at det forbrænder en masse fedt.

I virkeligheden er det en sandhed med modifikationer. Fat burners kan være med til at øge din forbrændring – eller give dig ekstra energi til din træning – så du kan forbrænde mere på egen hånd. Af samme grund kan fat burners være et rigtig godt valg til dit vægttab, omend du på ingen måde kan basere hele dit vægttab på disse produkter. Som supplement til din træning, kan det dog være et godt valg.

I stedet vil jeg slå et slag for to produkter, som oftest ikke forbindes med vægttab men derimod styrketræning og bodybuilding; nemlig kreatin og proteinpulver.

Proteinpulver til vægttab

Proteinpulver associeres typisk med bodybuilding, hvor det ultimative mål er at øge ens muskelmasse eller med styrketræning, hvor målet er at blive stærkere. Proteinpulver – eller protein i det hele taget – er rigtigt nok også vigtigt i forhold til både at blive stærkere og udvikle større muskler, da protein kort og godt er kroppens og særligt musklernes byggesten.

Men proteinpulver kan også være enormt gavnligt i forhold til at smide det overflødige fedt.

Protein har nemlig flere gode egenskaber, men særligt to af disse er relevante i forhold til vægttab. For det første opbygger og vedligeholder protein din muskelmasse, som har en kæmpe indflydelse på din forbrænding. Herudover har protein en meget mættende effekt, og er derfor med til at styre dit niveau af sult, så du ikke springer på alle de ”dårlige” ting i løbet af dagen.

”Kan jeg ikke bare få nok protein gennem kosten?”

Som udgangspunkt kan du fint klare dig uden proteinpulver, hvis du blot får tilstrækkelig protein gennem din kost. I så fald behøver du ikke anvende proteinpulver og kan i stedet bruge pengene på noget andet.

I praksis er det dog ofte en god ide at supplere med proteinpulver.

Det kan nemlig være svært at få tilstrækkeligt med protein igennem kosten – og så er proteinpulver samtidig meget kaloriefattigt. I modsætning hertil vil mange fødevarer med store mængder protein indeholde en del kalorier i form af fedt. Det undgår du ved at benytte proteinpulver.

Hvor meget protein du bør indtage er meget afhængig af om du træner eller ej. Hvis du er fysisk aktiv og regelmæssigt dyrker motion og/eller styrketræner, så bør du sigte efter at få omkring 1,5 g pr kg kropsvægt. Træner du ikke (men det gør du forhåbentligt), så kan du fint klare dig med noget mindre.

I forlængelse af snakken om proteinpulver, skal det nævnes, at produkter som BCAA (forgrenede aminosyrer) ligeledes kan være et godt valg, da de medvirker til at ”beskytte” din muskelmasse under dit vægttab.

Kreatin er et godt valg

Foruden proteinpulver så kan et tilskud af kreatin være et yderst godt valg, når det kommer til vægttab.

På samme måde som proteinpulver, så bliver kreatin typisk benyttet, når målet er øget styrke og muskelmasse. Men hvad mange ikke tænker over er, at det ligeledes kan være en god beslutning at anvende, når det kommer til vægttab.

Kreatin har nemlig den effekt, at det medvirker til at bevare din muskelmasse under et vægttab. Det kan altså med andre ord være med til at sikre, at du smider fedt og ikke muskler, når du er i kalorieunderskud. Det har først og fremmest den fordel, at det vil holde din forbrænding oppe (da muskler som bekendt øger din forbrændring), og samtidig gør det, at din krop ser bedre ud, når du har smidt dit fedt.

Det ville jo trods alt være ærgerligt at kæmpe for at smide en masse overflødigt fedt – for bagefter bare at se utrænet og spinkel ud, ikke?

Opsummering – kosttilskud til vægttab

Nu har du fået lidt hurtige inputs til hvordan, du med fordel kan anvende kosttilskud til dit vægttab. Husk at det i sidste ende ikke er en nødvendighed, såfremt du kan få tilstrækkeligt af eksempelvis protein gennem din daglige kost.

I praksis er det dog oftest en god beslutning at anvende kosttilskud, da det kan være med til at give dig det ekstra skub i forhold til dit vægttab – og samtidig er det uhyre simpelt at anvende!

 

 

 

 

Relaterede Links fra artiklen

Relaterede Artikler

Nicklas Jørgensen

Nicklas er eksperten når det drejer sig om styrketræning. Han er seriøs vægtløfter og slår blandt andet sine folder på www.fitproject.dk. Sammen med resten af teamet her på effektuívkur.dk brænder Nicklas for at hjælpe andre med at få en bedre og sundere livsstil. Nicklas den drivende kraft indenfor motion og træning delen her på siden. |

Kommentarer

Navn

E-Mail (vises ikke)
Kommentar

Giv mig besked om nye kommentarer via e-mail

Gratis Slankeskole

Køb e-bogen

Få inspiration til slankekuren. Køb vores e-bog her. Den koster kun 50 Kr.

Annonce

Denne side bruger Cookies. Ved at fortsætte på siden accepterer du cookies. Cookies bliver brugt til at give dig en bedre oplevelse her på siden, samt til statistik.